02156 Logiske Systemer og Logikprogrammering
2020/2021
P.g.a. Covid-19 afholdes den skriftlige
eksamen for sommeren 2021 som hjemmeonline-eksamen med alle
hjælpemidler tilladt og åbent net.
P.g.a. Covid-19 afholdes den skriftlige eksamen for vinteren 2020
som hjemmeonline-eksamen.
Overordnede kursusmål
Kursusmålet er at give de studerende en introduktion til nogle af
de grundlæggende deklarative formalismer fra formel datalogi og
logik, der kan benyttes til at beskrive, analysere og konstruere
IT-systemer.
Det omfatter såvel teoretiske indsigter som praktiske færdigheder i
relevante højniveau-programmeringssprog.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- relatere forskellige slags bevissystemer
- konstruere formelle beviser i elementære logikker
- udnytte udvalgte klassiske og ikke-klassiske logikker
- benytte "backtracking" algoritmen til simpel
problemløsning
- analysere effekten af et deklarativt program
- etablere et funktionelt design for et givet problem, således at
hovedbegreberne for problemet direkte kan spores i designet
- beherske logiske tilgange til programmering ved at definere
rekursive prædikater
- kommunikere løsninger til problemer på en klar og præcis
måde
Kursusindhold
Kurset dækker logikprogrammering (især Prolog som et "rapid
prototyping" værktøj), elementære logikker (herunder
propositionel og førsteordenslogik), bevissystemer (deduktive
systemer og/eller refutationssystemer), og problemløsningsteknikker
(såsom "backtracking" algoritmen).
Sidst opdateret
05. maj, 2020