01418 Introduktion til partielle differentialligninger
2020/2021
P.g.a. Covid-19 afholdes den skriftlige
eksamen for sommeren 2021 som hjemmeonline-eksamen med alle
hjælpemidler tilladt og åbent net.
P.g.a. Covid-19 afholdes den skriftlige eksamen for vinteren 2020
som hjemmeonline-eksamen.
Overordnede kursusmål
Formålet med kurset er at sætte deltagerne i stand til at opstille,
studere og løse problemer med partielle differentialligninger ved
brug af metoder og værktøjer fra den matematiske analyse.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Modellere simple problemstillinger ved brug af partielle
differentialligninger
- Løse diffusionsligningen i simple geometrier
- Løse bølgeligningen i simple geometrier
- Anvende separation af de variable til at transformere et
partielt differentialligningsproblem i en simpel geometri til et
sæt af sædvanlige differentialligningsproblemer
- Anvende Fourierrækker til løsning af partielle
differentialligningsproblemer
- Løse et partielt differentialligningsproblem ved brug af Greens
funktioner
- Anvende karakteristiske kurver til løsning af førsteordens
skalære semilineære og kvasilineære
differentialligningsproblemer
- Analysere partielle differentialligningsproblemer og uddrage
kvalitativ information om løsningernes opførsel
- Løse Laplaces ligning i simple geometrier
Kursusindhold
Lineære partielle differentialligninger (PDE). Bølgeligninger.
Varme- og diffusionsligninger. Laplace og Poisson ligninger.
Kilder. Begyndelses- og randværdiproblemer. Udvikling af løsninger
via orthonormale rækker. Green's funktioner.
Sidst opdateret
05. maj, 2020