01257 Videregående modellering - anvendt matematik

2020/2021

Kursusinformation
Advanced Modelling - Applied Mathematics
Engelsk
5
Kandidat
Januar
Campus Lyngby
Heldagsaktivitet i 3 uger med projektarbejde i grupper.
3-uger
Eksamen afholdes sidste dag i 3-ugers perioden.
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Hver gruppe afleverer en projektrapport som danner udgangspunkt for den efterfølgende mundtlige eksamen.
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
01617.­(02631/02632/02633) , Basal programmeringserfaring, svarende til f.eks. kursus 02631/02632/02633
Kristian Uldall Kristiansen , Lyngby Campus, Bygning 303B, Tlf. (+45) 4525 3063 , krkri@dtu.dk
Christian Henriksen , Lyngby Campus, Bygning 303B, Tlf. (+45) 4525 3054 , chrh@dtu.dk
01 Institut for Matematik og Computer Science
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Introducere deltagerne til videregående matematisk modellering ved løsning af et projektproblem fra de tekniske videnskaber. Flere af projekterne tager udgangspunkt i differentialligningsmodeller. Kurset er derfor et naturligt næste skridt for studerende, der har gennemført 01617, hvor flere af metoder herfra bliver anvendt i praksis.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Diskutere essentielle principper i matematisk modellering
  • Forklare en model og angive dens antagelser og begrænsninger
  • Analysere en opstillet model ved brug af matematiske teorier
  • Opstille og udføre relevante numeriske eksperimenter
  • Udføre korrekte matematiske ræsonnementer angående den konkrete problemstilling
  • Organisere et projektarbejde i mindre grupper
  • Uddrage konklusioner angående den tekniske problemstilling ud fra de fundne resultater
  • Udarbejde en velstrukturet projektrapport, der præcist beskriver den opstillede model, den matematiske analyse, de numeriske beregninger og de konklusioner, der er gjort angående den konkrete problemstilling
Kursusindhold
Vi foretager en matematisk modellering af en problemstilling med baggrund i for eksempel de tekniske videnskaber eller fysik, og vi analyserer modellen ved brug af matematisk teori. Endvidere implementeres modellen numerisk og der foretages numeriske eksperimenter, som belyser modellen. Den tekniske problemstilling kunne for eksempel komme fra konstruktionsmekanik. For studerende, der har taget kursus 01617, vil der tilbydes skræddersyede projekter, der giver de deltagene mulighed for at anvende dynamisk system teori på konkrete problemstillinger. Deltagerne forventes at arbejde i grupper (2-4 deltagere) med det konkrete projekt.
Sidst opdateret
05. maj, 2020