Overordnede kursusmål
Kurset har til formål, at introducere de studerende til
driftsøkonomiens og investeringsteoriens grundlæggende begreber og
modeller, til virksomhedernes interne økonomistyring samt ekstern
regnskabsanalyse. Herudover introduceres nytteteori samt
velfærdsøkonomi. De studerende bør på den baggrund være i stand til
at formulere, illustrere og analysere/løse simple driftsøkonomiske
problemstillinger med relevans for såvel private som offentlige
virksomheder inden for mobilitet, transport og logistik samt
foretage regnskabsanalyser og opstille budgetter.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Definere og benytte korrekt fagterminologi
- Beskrive principper og anvendelsesmuligheder for en række
centrale strategiske analyser: SWOT, PEST, Porters Five Forces,
Porters værdikæde, Porters generiske strategier, Porters diamant og
Boston-modellen.
- Anvende omkostnings- og afsætningsteori til bl.a. at fastlægge
optimal pris og afsætning for et produkt eller service
- Forklare årsregnskabet og dets bestanddele
- Anvende og beregne relevante nøgletal i forbindelse med analyse
af en virksomheds årsregnskab
- Forklare hvorledes budgettering kan anvendes som et vigtig
ledelses-/styringsværktøj til opfyldelse af virksomhedens mål
- Opstille budgetter (resultat-, balance- og
likviditetsbudgetter)
- Opstille investeringskalkuler og analyse et
investeringsprojekts rentabilitet ved anvendelse af
kapitalværdimetoden, den interne rentefodsmetode samt
tilbagebetalingstider
- Beskrive mulige finansieringsformer og beregne effektive rente
for et givent lån
- Beskrive grundlæggende nytteteori
- Beskrive grundlæggende principper i velfærdsøkonomi
Kursusindhold
• Strategiske analyser (PESTEL, Porters 5 Forces, Porters
værdikæde, Porters generiske
strategier, Porters diamant, Boston modellen, PLC, SWOT)
• Omkostningsteori
• Optimering af pris og afsætning under forskellige
konkurrenceformer.
• Årsregnskabet og dets bestanddele
• Regnskabsanalyse
• Budgettet som ledelses- og styringsværktøj
• Budgettering
• Finansiering og investering
• Nytteteori
• Velfærdsøkonomi
Litteraturhenvisninger
Økonomisk Virksomhedsbeskrivelse; Charlotte Stisen Flyger, Ove
Hedegaard, Preben Melander; seneste udgave; Jurist- og
Økonomforbundets Forlag
Erhvervsøkonomi Kompendium; Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard,
seneste udgave
samt udleveret litteratur/notat
Ændringer kan forekomme
Sidst opdateret
05. august, 2019