Overordnede kursusmål
Sætte den studerende i stand til i en ingeniørrelevant sammenhæng
at kunne arbejde med basale elementer i opbygningen, ledelse og
forandringen af en organisation. I dette arbejde skal de kunne
benytte organisationsteoriens begrebsapparat stringent. Dette
kursus supplerer således den studerendes tekniske baggrund med en
grundlæggende, anvendelsesorienteret forståelse for og indsigt i
organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger af
ingeniørmæssig relevans.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Gengive og forklare hovedelementerne i organisationsteoriens
begrebsapparat og teorier
- Identificere problem(er) i en given case
- Forklare sammenhænge mellem problemer
- Analysere en problemstilling ud fra forskellige teoretiske
positioner
- Vælge og begrunde hvilke teorier, der kan anvendes i forhold
til bestemte problemstillinger
- På det grundlag skitsere konsistente løsningsmuligheder i
forhold til problemet
- Og kombinere dem i en samlet strategi for at få behandlet
problemet
- Kunne gennemføre en kritisk analyse af forslag til
implementering af tekniske systemer
Kursusindhold
Kurset tager sit udgangspunkt i det enkelte menneskes
arbejdssituation, som behandles ud fra teorier om individuel
adfærd. Samspillet mellem mennesker i organisationen belyses med
teorier om gruppeadfærd, herunder f.eks. kommunikation,
beslutninger, konflikter, magt og indflydelse og situationsbestemt
ledelse. På organisationsniveauet behandles emner som effektivitet,
struktur, strategi og styring, samspillet med omgivelserne, kultur
samt organisationsændringer.
Bemærkninger
Ved den individuelle Multiple Choice (MC) eksamen skal karakteren
00 som minimum opnås. Ved delkarakteren -3 (MC eksamen) kan man
ikke fortsætte på kurset.
Sidst opdateret
08. august, 2019