Overordnede kursusmål
Kursets mål er at introducere de studerende til de vigtigste
planlægningsproblemer som en virksomhed møder på tværs af
forsyningskæden. Problemstillingerne og løsningsmetoderne rammer
såvel det strategiske, det taktiske som det operationelle
planlægningsniveau. Kurset giver de studerende en introduktion til
styring og ledelse af forsyningskæder (supply chain management) og
til produktionsplanlægning. Kvantitative metoder baseret på f.eks.
deskriptiv statistik og på matematisk optimering introduceres
gennem øvelser, der løses ved brug af regneark. Kurset giver dermed
de studerende den første berøring med business
intelligence-begrebet og motiverer hermed senere kurser inden for
business analytics.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare og beskrive begreberne værdikæder, styring og ledelse
af forsyningskæder (supply chain management) og ”operations
management”
- Forklare og beskrive proces-begrebet i kontekst af
produktionsplanlægning samt benytte metoder til business process
mapping til at kortlægge processerne i en produktion med henblik på
at forbedre effektiviteten
- Forklare begrebet kvalitet og benytte kvantitative metoder til
kvalitetsstyring
- Forklare begrebet kapacitet og benytte beslutningstræer til
analyse
- Forklare begrebet styring af indkøb og benytte basale metoder
til analyse af mulige leverandører
- Forklare begrebet logistik og logistikkens rolle i en
forsyningskæde samt at kunne løse simple lokaliseringsproblemer ved
matematisk optimering
- Beskrive begrebet forecasting og beskrive de mest gængse
kvalitative forecasting-metoder samt kunne benytte
tidsrækkebaserede metoder til forecasting
- Forklare begrebet ”sales and operations planning” og kunne
forklare de tre planlægningsniveauer (strategisk, taktisk og
operationel planlægning) og forskellen på disse
- Beskrive begrebet lagerstyring og benytte de mest gængse
kvantitative metoder til lagerstyring
- Forklare begreberne ”master schedule record”, ”materials
requirement planning” (MRP), ”production activity control” (PAC) og
vendor order management inden for produktionsplanlægning
- Indtaste, redigere og formatere data samt konstruere og
redigere formler og figurer i den anvendte regnearkssoftware samt
at kunne løse simple optimeringsproblemer i denne software
- Udarbejde en kortfattet teknisk rapport der beskriver hvordan
kvalitative såvel som kvantitative metoder kan benyttes til løse
problemstillinger inden for operations og supply chain
management
Kursusindhold
Gennem kurset gennemgås de enkelte faglige problemstillinger og
tilhørende løsningsmetoder inden for virksomhedernes primære
aktiviteter. Dette omfatter:
- Forsyningskæder og operations management eksemplificeret gennem
læringsspillet ”The Beer Game”
- Produktionsprocesser, layout af produktionssystemer og Business
Process Management
- Kvalitets- og kapacitetsstyring
- Styring af indkøb
- Logistik
- Forecasting
- Sales and Operations Planning
- Lagerstyring
- Produktionsplanlægning
Såvel de ugentlige øvelsesopgaver som de obligatoriske
projektopgaver vil blive gennemført i regnearkssoftwaren Microsoft
Excel og omfatter såvel grundlæggende datahåndtering som simple
formeludtryk, visualisering (grafer og figurer) samt løsning af
simple optimeringsproblemer ved hjælp af Microsoft Excel Solver.
Bemærkninger
Kurset er tilrettelagt som et 1. semesterskursus særligt udviklet
til de studerende på bachelorretningen ”strategisk analyse og
systemdesign”. Kurset er dog også velegnet som introduktion til
fagområderne, ”industrial engineering”, ”operations management”,
”produktionsstyring” og ”supply chain management”.
Sidst opdateret
25. juni, 2019