Overordnede kursusmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne
demonstrere en bred forståelse for livscyklustankegangen anvendt
til analyse og syntese af løsninger samt ledelse ift. disse, for at
minimere miljømæssige og socio-økonomiske effekter som produkter og
produkt-porteføljer medfører gennem deres livscyklus og over hele
værdikæden.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Frembringe et produktsystemoverblik med relevante ind- hhv.
udløbende flows af materialer, informationer, penge o.l. gennem
livscyklussen
- Frembringe et overblik over det netværk, virksomheden er del
af, inkl. dens stakeholders og andre aktører, som har direkte eller
indirekte relation til virksomhedens produkt
- Planlægge og overordnet kunne udføre målrettede Life Cycle
Management (LCM)-tiltag i forhold til produkter og aktiviteter af
en given virksomhed eller organisation, herunder:
- Udvælge og anvende værktøjer og tiltag, som støtter
LCM-arbejdet, herunder Livscyklusvurdering (LCA) og
kommunikationsværktøjer (f.eks. Ecolabels type I, II, III)
- Forstå og fortolke LCA-resultater og indsamle relevante andre
produktsystemdata og være i stand til at forklare, hvordan disse
kan integreres i en bæredygtighedsstrategi
- Definere og argumentere for relevante LCM-aktiviteter og
tilsvarende KPIere (Key Performance Indicators) ift. en
selvdefineret bæredygtighedsstrategi
- Arbejde selvstændigt i en gruppe med andre studerende, evt. fra
forskellige studieretninger
- Selvstændigt identificere og kritisk analysere offentligt
tilgængelig information om livcyklus-arbejdet af udvalgte
industrivirksomheder
Kursusindhold
Introduktion til livscyklusbegrebet og livscyklusledelse/LCM inkl.
deres historie. Eksempler på anvendelser af LCM i industrien og i
offentlige organisationer, inkl. ift. Circular Economy og FN's
Verdensmål (SDGs). Introduktion til implementeringsprocesser af LCM
i en organisation, inkl. udformning og anvendelse af Key
Performance Indikatorer (KPIer). Gennemgang af
livscyklusvurdering/LCA og dens anvendelse som vurderingsværktøj
for miljømæssige effekter, inkl. forenklede versioner som Screening
LCAer, MEKA-analyser (Materialer, Energi, Kemikalier, Andet) og
Greenhouse gas (GHG) accounting/Carbon Footprinting. Introduktion
til stakeholder-analyse og dens anvendelse. Gennemgang af værktøjer
til støtte for typiske beslutninger i de forskellige faser af et
produkts livscyklus – både kvantitative beregningsprogrammer til
miljømæssige og grove økonomiske vurderinger – og kvalitative
miljøværktøjer, f.eks. designguidelines.
Litteraturhenvisninger
EU's ILCD Handbook, ISO 14000-serien af standarder, UNEP SETAC
Life Cycle Initiative (2007): “Life Cycle Management – A business
guide to sustainability”, Sonnemann & Margni (eds., 2015):
"Life Cycle Management", Hauschild/Rosenbaum/Olsen
(eds., 2018): "Life Cycle Assessment - Theory and
practice", Bæredygtighedsrapporter mv. fra virksomheder
Bemærkninger
Sideløbende med gennemgang af teori og eksempler vil der udføres
gruppearbejde som består i udviklingen af en (miljø-)
bæredygtighedsstrategi for en bestemt organisation. Dette omfatter
anvendelse af teorier i praksis f.eks. ved at bestemme og beskrive
passende LCM-tiltag til strategien og/eller beslutte om, hvorvidt
der vil søges om visse (typer af) miljømærker og hvilke KPIer der
vil anvendes til måling af fremskridt. Kurset er planlagt til at
indeholde et antal Multiple Choice tests og slutte med en
præsentation fra hver gruppe.
Sidst opdateret
01. oktober, 2019