42373 Human Factors og Implementeringsledelse

2019/2020

Fremmøde på første kursusdag er påkrævet for at kunne deltage på kurset
Kursusinformation
Human factors and Implementation management
Engelsk
5
Kandidat
Juni
Campus Lyngby
Forelæsninger, gæsteforelæsninger, gruppeøvelser, casearbejde
3-uger
Ingen eksamen
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er) Hver studerende afleverer en individuel portfolio opgave. Den består af individuelle opgaver, der skal afleveres i løbet af kurset. Karakteren gives på baggrund portfolio opgaven.
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
42543. 42490
42922/42421
Christine Ipsen , Lyngby Campus, Bygning 358, Tlf. (+45) 4525 6014 , chip@dtu.dk
Giulia Nardelli , Lyngby Campus, Bygning 358, Tlf. (+45) 4525 4670 , ginar@dtu.dk
42 Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
Arbejdspladser ændrer sig hurtigt, hvilket har ført til en debat om nye måder at arbejde på, hvordan man kan sikre medarbejdernes trivsel og organisatorisk performance i forbindelse med nye teknologier, og udviklingen af nye kompetencer.

Ingeniører uddannes til at designe nye teknologier, processer, organisationer og systemer, men undersøgelser viser, at når disse skal implementeres opstår der ofte problemer, hvilket har indflydelse på effektivitet, produktivitet og omkostninger og trivsel. Kursets primære formål er at give de studerende en forståelse for de processer og udfordringer, der knytter sig til implementering af nye teknologier, processer, organisationer og systemer, hvordan dette har indflydelse på den organisatoriske performance og medarbejder trivsel/human factors og implementerings ledelse.

Implementering foregår typisk samtidig med at den daglige drift skal opretholdes. Implementering i drift medfører, at der er begrænsede ressourcer og at der derfor vil være konkurrence om ressourcerne ved implementering af fx ny teknologi, IT systemer, lovændringer og organisationsændringer, hvilket der bør tages højde for allerede i udviklings- og planlægningsprocessen. En vigtig del i at implementere er at sikre, at ændringen virker efter hensigten og at performancemål og medarbejdertrivsel fastholdes eller forbedres.

Kurset arbejder med casestudier og sætter fokus på hvordan ingeniører kan understøtte en bæredygtig implementering dvs. en proces der sikrer både organisatorisk performance og medarbejder trivsel. Der undervises også i metoder til indsamling og analyse af kvalitative data.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Analysere forskellige teoretiske modeller for implementering
  • Identificere de væsentligste årsager til hvorfor en implementering lykkes eller fejler
  • Identificere de forskellige organisatoriske rollers (ledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter mfl.) ansvar og opgaver i forbindelse med implementering
  • Analysere implementeringsledelse og anvise forslag til forbedringer
  • Vurdere performancemåls indflydelse på implementeringsprocessen og medarbejder trivsel
  • Skitsere performancemåls relevans i forbindelse med implementering
  • Skitsere relevansen af medarbejdertrivsel i forbindelse med implementering
  • Indsamle, analysere og anvende kvalitative data
  • Analysere en virksomhedscase og udvikle anbefalinger til handlinger
  • Præsentere og formidle projektformål og projektets anbefalinger til handlinger
  • Opsætte og præsentere et videnskabeligt argument
  • søge efter relevant forskningslitteratur
Kursusindhold
Implementering: I forelæsningerne vil grundbegreber knyttet til området og forskellige teoretiske modeller for implementering blive gennemgået. Herunder de væsentligste årsager til hvorfor og hvornår implementering lykkes eller fejler, samt hvilken rolle og opgaver ledere, medarbejdere og nøglepersoner har i en implementerings proces.

Performance Management: I forelæsningerne vil grundbegreber knyttet til området og de mest udbredte performance modeller blive introduceret. Herunder hvilken indflydelse performance mål har på organisatorisk adfærd.

Medarbejder trivsel/Human factors: I forelæsninger og cases vil grundbegreber og modeller knyttet til området blive introduceret, herunder hvilken betydning ledelse har på medarbejder trivsel ifm. implementeringsprocesser.

For både implementering, performance og medarbejdertrivsel gælder det at teori og modeller efterfølgende vil blive diskuteret i grupper i forbindelse med konkrete cases.
Afslutningsvis gennemføres et samlet gruppearbejde i tilknytning til en virksomhed mhp. at vurdere virksomhedens implementering af en given ændring i en organisatorisk kontekst.
Sidst opdateret
14. maj, 2020