Overordnede kursusmål
Kurset fokuserer på at bibringe en systematisk opfattelse af
geometrisk metrologi som beslutningsgrundlag for at styre
konstruktion, fremstilling og funktion, og som stærkt værktøj til
løsning af såvel industrielle som videnskabelige problemstillinger.
Kurset omfatter et antal laboratorieøvelser omkring anvendelse af
måleinstrumenter, databehandling og analyser af industrielle
problemstillinger. Målingers kvalitetssikring understreges med
udgangspunkt i den metrologiske infrastruktur på virksomheds-,
nationalt og internationalt niveau.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare grundlaget for det internationale enhedssystem
(SI)
- Nævne og vælge egnede måleinstrumenter efter
specifikationer
- Udføre statistiske beregninger og identificere eventuelle
eksperimentelle fejl i forbindelse med målinger
- Forklare den metrologiske sporbarhed og fortolke de
metrologiske egenskaber nøjagtighed og præcision
- Kvantificere og sammenligne temperaturens virkning på
dimensionsmålinger af objekter af forskellige materialer
- Estimere måleusikkerheden og dokumentere sporbarheden af
dimensions- og geometrimålinger når flere metoder og instrumenter
anvendes
- Verificere tolerancer vedr. dimensioner, geometri og
overfladeruhed
- Klassificere og forholde sig til relevante internationale
dokumenter, med særlig fokus på begreberne og elementerne i det
internationale standardsystem af Geometriske Produkt
Specifikationer (ISO GPS)
- Relatere og vurdere ruhedsparametre udregnede ved hjælp af
profil- og arealmetoder
- Opsummere metoder til test af produktionsmaskiner
- Udarbejde metoder til vurdering af overfladekvalitet i henhold
til funktionelle krav
- Planlægge og diskutere datapræsentation og
rapportering
Kursusindhold
Følgende kursusprogram skitserer kursusindholdet: 1) Simple
måleudstyr, 2) Måleusikkerhed og sporbarhed, 3) Geometriske Produkt
Specifikationer, 4) Koordinatmetrologi (målinger på
koordinatmålemaskiner), 5) Koordinatmetrologi (kalibrering af
koordinatmålemaskiner og sporbarhed af koordinatmålinger), 6)
Koordinatmetrologi (digitalisering og Reverse Engineering), 7)
Overflademetrologi (måling og kvantificering af ruhed, bølgethed og
overfladedefekter), 8) Overflademetrologi (toleranceverifikation og
sporbarhed), 9) Overflademetrologi (variabilitet og
funktionalitet), 10) Optiske måleteknikker, 11) Maskintest (test af
værktøjsmaskiner 1), 12) Maskintest (test af værktøjsmaskiner 2),
13) Maskintest (test af målemaskiner).
Sidst opdateret
01. maj, 2019