41682 Korrosion og materialevalg
2019/2020
Overordnede kursusmål
Et generelt kendskab til nedbrydning af metaller skal opnås.
Udbredte korrosionsformer skal kendes og de indvirkende
miljøfaktorer for disse nedbrydningsformer skal kunne
identificeres. Valg af et pålideligt materiale eller en
beskyttelsesforanstaltning skal kunne foretages på baggrund af
forelagte kemiske og mekaniske påvirkninger af materialet.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- forklare mekanismen for nedbrydning af metaller, herunder
betydningen af anode- og katodereaktioner
- redegøre for typiske korrosionstyper og deres mekanismer
- beskrive korrosionsegenskaber af typisk anvendte metaller og
legeringer og kunne finde sådanne oplysninger i tabelværker
- beskrive korrosionsbeskyttelse og udvælge en passende metode i
en aktuel case
- forklare hvordan korrosionsegenskaber kan testes og kunne
beregne korrosionshastigheder på basis af data
- beskrive de vigtigste mekanismer for højtemperatur korrosion
samt hvilke materialer der anvendes
- anvende de opnåede kompetencer til at afvise/anbefale holdbare
materialer under givne forhold
- formidle de tekniske kompetencer og viden mundtligt og i
rapportform.
Kursusindhold
Kurset er opbygget med en grundlæggende del om nedbrydning af
metaller og en specialiseret gruppeopgave indenfor emner valgt
efter interesse. Emner er: Elektrokemi, korrosionsformer,
korrosionsmiljøer, korrosionsprøvning og -overvågning.
Korrosionsværn, herunder anvendelse af rustfrit stål, katodisk
beskyttelse, ændring af miljø og belægninger. Høj temperatur
korrosion under forskellige forhold og materialeanvendelse, test og
beskyttelse for høj temperatur oxidation.
Sidst opdateret
01. maj, 2019