31015 Fagprojekt - Elektroteknologi

2019/2020

Kurset er forbeholdt studerende på bachelorstudiet i Elektroteknologi
Kursusinformation
Introductory project - Electrotechnology
Dansk
10
Bachelor
F2A (man 13-17) og Juni
Campus Lyngby
Forelæsninger og projektarbejde i grupper på 2-4 studerende. I 3-ugers perioden projektarbejde.
13-uger + 3-uger
Mundtlig eksamen afvikles som poster forsvar sidste dag i 3-ugersperioden
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Bedømmelse af afleveringer i løbet af semestret: Problemformulering, projektplan, midtvejsstatus og afsluttende paper/poster/selvevaluering samt forsvar heraf.
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , ekstern censur
Tre semestre af anbefalet studieforløb under Elektroteknologi
Hans Henrik Niemann , Lyngby Campus, Bygning 326, Tlf. (+45) 4525 3559 , hhn@elektro.dtu.dk
Kaj Bjarne Jakobsen , Lyngby Campus, Bygning 348, Tlf. (+45) 4525 5255 , kbj@elektro.dtu.dk
31 Institut for Elektroteknologi
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
At træne deltagerne i formulering og gennemførelse af et åbent konstruktionsorienteret projekt, herunder problemformulering, afgrænsning, planlægning og udførelse af et ingeniørmæssigt projekt, som indeholder et konstruktionselement. At træne deltagerne i en rationel arbejdsgang ved et udviklingsarbejde udført som gruppearbejde. At give en introduktion til person- og apparatsikkerhed ved arbejde i et el-laboratorium. At give deltagerne en dybere forståelse for et eller flere emner inden for elektroteknologi.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Beskrive et teknisk problem
  • Fastlægge en afgrænsning for et teknisk projekt
  • Illustrere metoder til løsning af et teknisk problem
  • Vurdere løsninger til et teknisk problem
  • Estimere nødvendige ressourcer for gennemførelse af et projekt
  • Følge en generel metode for projektarbejde
  • Gennem gruppearbejde at løse og evaluere et teknisk problem
  • Dokumentere og forsvare resultaterne af et projektarbejde
  • Vurdere om grundlæggende krav til person- og apparatsikkerhed i el-laboratorier er opfyldt
Kursusindhold
Kurset består af en metodedel og et teknisk projekt, hvori indgår et konstruktionselement.

I metodedelen arbejdes der med projektprocessen, herunder
- informationssøgning
- fastlæggelse af projektets problemformulering og afgrænsning
- tids- og handlingsplan,
- projektgennemførelse
- dokumentation af projektets resultater i form af paper/​poster/​selvevaluering og forsvar heraf.

Som case i metodedelen udbydes et antal konstruktionsorientede åbne projekter, som ligger inden for fagområdet elektroteknologi i bred forstand. Dog søges en overvægt af projekter fx at ligge indenfor effektiv energigenerering og -udnyttelse, således at disse projekter umiddelbart kan deltage i den årlige konkurrence "Grøn Dyst".

Der arbejdes i grupper à 2-4 studerende. I første halvdel af 13-ugers perioden arbejdes med projektplanlægningen, således at en projektplan foreligger godkendt omkring midten af 13-ugers perioden. Ligeledes forberedes eventuelle praktiske forhold i forbindelse med det tekniske projekt, således at den egentlige gennemførelse effektivt kan finde sted i sidste halvdel af 13-ugersprioden og 3-ugers perioden.
Bemærkninger
Evalueringsformen er tilrettelagt således at projekter, hvis de ellers opfylder kriterierne, umiddelbart kan indgå i konkurrencen "Grøn Dyst"

E-learning i form af assignments og feedback via CampusNet.
Sidst opdateret
20. juni, 2019