Overordnede kursusmål
Kurset omfatter anvendelse og analyse af forskellige typer assays i
hele kæden fra discovery til development og production af
lægemidler med særlig vægt på, hvordan og hvorfor forskellige typer
af assays bruges på specifikke trin i discovery, development og
production kæden. Grundlæggende assay principper og koncepter samt
statistik til validering og udvikling af assays og til evaluering
af resultater vil også blive dækket i detaljer, ligesom forskellige
nuværende og kommende typer af apparatur og assayprincipper.
Desuden vil eksempler på ”personaliserede” assays til brug for
individbaseret medicinering blive præsenteret.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- beskrive grundlæggende immunassay principper og metoder,
kvantitative såvel som kvalitative
- forklare hvordan man kører kvantitative immunassays og forklare
de forskellige formater, der findes
- beskrive principper og metoder for high-throughput assays og
deres brug i drug discovery
- beskrive hvordan kvantitative assays valideres, og hvilke
kriterier der skal opfyldes, for at et assay kan godkendes til brug
for forskellige applikationer
- forstå principperne for cellulære assays og andre
bioassays
- forstå principperne bag signalgenerering og signal detektion i
assays
- beskrive principper og brug af polymerase chain reaction (PCR)
i forskellige formater, herunder kvantitativ PCR
- forklare principppet i miniaturisering og brugen af assays på
individniveau
- forklare hvordan assay data behandles statistisk, og hvordan
man designer tests for at opnå specifikke mål
- benytte viden opnået på kurset til at udvælge optimale assays
til de forskellige dele af farmaprocessen
Kursusindhold
Kurset vil give de grundlæggende principper for at beskrive assay
“performance”, vil vise hvordan assays kan valideres, og hvordan
forskellige typer af assays kan benyttes til at løse forskellige
typer problemer. Herudover vil principper og applikationer af
forskellige typer assays blive demonstreret, herunder immun-assays,
cellulære assays og kvantitative molekylæbiologi-baserede assays
(PCR assays). Desuden vil metoder baseret på fluorescens og
kemiluminescens blive gennemgået. Endelig vil principperne bag valg
af assays på de forskellige farmatrin (discovery, udvikling og
produktion) blive vist.
Bemærkninger
Farmateknologistuderende har fortrinsret, da kurset er et
obligatorisk teknologisk specialiseringsfag på Farmateknologi.
Deltagerne skal selv medbringe kittel og sikkerhedsbriller!
!!! VIGTIG NOTE !!! På grund COVID19-situationen kan 27102 i august
ikke foregå som normalt. Alle studerende vil deltage i
eksperimentelle laboratorie øvelser. Men da adgang til
øvelseslokaler vil være begrænset, bliver de eksperimentelle
elementer i kurset reduceret. Alle studerende vil dog deltage i
eksperimentelle øvelser. Derudover vil dele af undervisningen
foregå online. Der vil i dette kursus blive særligt brug for at
kunne arbejde i grupper samt at kunne forklare og kommunikere
kompliceret materiale til sine medstuderende. På baggrund af mulige
nye retningslinjer fra myndighederne tager vi forbehold for
eventuelle ændringer i den endelige kursusplan.
Sidst opdateret
01. maj, 2020