Overordnede kursusmål
At give deltagerne fundamentale kompetencer inden for kemiske og
biokemiske analyser og det apparatur der bruges til disse analyser
og endvidere indsigt i prøve forberedelse. Kurset giver kompetencer
i analyseteknologier, instrumentkendskab, kvalitetssikring,
anvendelse af teknologier og deltagelse i forsknings- og rutine
opgaver.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive principperne for kemisk analyse med en række
instrumentelle teknikker: HPLC, GC, MS, AAS, ICP
- Beskrive de væsentligste dele af MS instrumenter.
- Beslutte, ud fra en liste af molekyler, hvilken metode der
egner sig bedst til identification og analyse af molekylerne
- Identificere hvilken type prøver, som kan anvendes til analyse
med givne instrumenter
- Opregne fordele og ulemper ved analysemetoderne (LC, GC, MS og
biosensorer)
- Udvælge en prøveforberedelsesmetode, som kræves til en
analytisk målemetode for en given blanding og for et givet
instrument.
- Beskrive principperne for separation med kolonner til
HPLC.
- Beskrive principperne for separation ved "Size Exclusion
Chromatography" (SEC) og hvordan forskellige detektorer og
kalibreringer kan anvendes til polymer analyse
- Give basal indsigt i validering og til
kvalitetssikring.
Kursusindhold
Stort set alle kemikere, biokemikere og mikrobiologer arbejder med
forskellige analytiske opgaver i forbindelse med produktion,
kvalitetskontrol og forskning. Mange vigtige samfundsmæssige
beslutninger bliver truffet på grundlag af analytiske resultater.
Eksempelvis kan nævnes miljøfremmede stoffer i fødevarer,
drikkevand og spildevand, kvalitet af medicin, næringsstoffer i
fødevarer ligesom retsmedicinsk kemi og procesovervågning udgør
andre af de områder, hvor kemiske og biokemiske analyser er
vigtige.
Kurset indeholder ekstraktions teknikker, prøveforberedelse
(fast-fase ekstraktion, SPE), spektrometriske og og automatiske
teknikker. Specielt gennemgås kromatografiske separationsteknikker
som gaskromatografi (GC) og HPLC (normal og omvendt fase,
ionbytnings-, størrelses- og imunoaffinitetskromatografi) og disses
kombination med forskellige detektionsteknikker som
massespektrometri (LC-MS), foto diodearray detektion,
elektrokemiske, lyssprednings teknikker. Også måling med andre
spektrometriske metoder og måling med biosensorer har stor
udbredelse.
Uorganisk kemi:
Elektrokemi (ISE, coulometri og stripping analyser), optiske
metoder (turbidimetri, ICP-AES og ICP-MS).
Automatiske metoder.
Organisk kemi:
Metoder til separation og karakterisering af organiske molekyler,
herunder også karakterisering a polymerer.
Litteraturhenvisninger
Daniel C. Harris, Quantitative Chemical Analysis, 9th ed.
Sidst opdateret
15. april, 2019