At introducere de forskellige energiformer for både rene stoffer og blandinger, som bl.a. kan bruges til at forudsige den spontane retning af kemiske og fysiske processer, og at bestemme arbejdet knyttet hertil. Endvidere en introduktion til elektrokemi og reaktionskinetik, herunder enzymkinetik. At illustrere betydningen af de nævnte emner specielt for biologiske systemer. En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

• Redegøre for indholdet i termodynamikkens hovedsætninger.
• Redegøre for betydningen af: Indre energi, enthalpi, entropi, Gibbsenergi og kemisk potential.
• Foretage beregninger under anvendelse af begrebet tilstandsfunktion.
• Foretage beregninger på faseligevægte for rene stoffer.
• Redegøre for temperatur- og trykafhængighed af faseligevægte for rene stoffer.
• Redegøre for den termodynamiske baggrund for de kolligative effekter, specielt osmotisk tryk.
• Foretage beregninger på kemiske ligevægte, herunder redegøre for temperatur- og trykafhængighed.
• Redegøre for indholdet i reaktionskinetiske hastighedsudtryk.
• Foretage beregninger baseret på simple reaktionsmekanismer.
• Redegøre for transport af molekyler, herunder Ficks love.
• Gennemføre analyser og beregninger specielt for problemer af biologisk betydning.

Termodynamikkens hovedsætninger, tilstandsfunktioner, termokemi, Gibbs frienergi og fysiske og kemiske processer, kemisk potential, kemisk ligevægt, elektrokemi, kemiske reaktioners hastighed,, enzymkinetik. Physical Chemistry for the Life Sciences; Peter Atkins og Julio de Paula(Oxford University Press) Obligatoriske gruppe forsøg og mindre antal obligatorisk projektarbejde; Bedømmelse af rapporter (vægt 0,2); Individuelle multiple choice quizzer vægt 0,2; Individuel mundtlig eksamen (forudsætning: deltagelse i obligatoriske forsøg og projektarbejde, præsentationer, vægt 0,6). 29. april, 2020