12139 Resource Engineering

2019/2020

Kurset er henvendt til bachelorstuderende sidst i forløbet, men er egnet også som introducerende kursus for masterstuderende.
Kursusinformation
Resource Engineering
Engelsk
5
Bachelor
Kurset udbydes som enkeltfag
E2B (tors 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger, regneøvelser, opgaver, gruppearbejde
13-uger
E2B, F2B
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
Thomas Fruergaard Astrup , Lyngby Campus, Bygning 115, Tlf. (+45) 4525 1558 , thas@env.dtu.dk
Alessio Boldrin , Lyngby Campus, Bygning 115, Tlf. (+45) 4525 1585 , aleb@env.dtu.dk
12 Institut for Vand og Miljøteknologi
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
Naturlige ressourcer repræsenterer materialer som stammer fra det omgivne miljø og udgør en nytte for samfundet, f.eks. mineraler, metaller, og næringsstoffer. Forbrug og håndtering af disse ressourcer er ekstremt vigtigt for påvirkningen af vores miljø og mulighederne for teknologiudvikling i fremtiden. Kurset giver den nødvendige baggrund for at forstå ressourceudnyttelse fra en ingeniørmæssig synsvinkel og gennemgår vigtige aspekter omkring ressourceforbrug, ressourcekvalitet samt håndtering og udnyttelse af sekundære ressourcer fra affald i en cirkulær økonomi. Kurset har fokus på de miljømæssige aspekter og giver overblik over vigtige ressourcetyper og -karakteristika. Kurset introducerer en række værktøjer og koncepter til evaluering af ressourcehåndtering i tekniske og urbane systemer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Forklare og anvende vigtige engelske definitioner og termer i relation til ressourcer
  • Forklare de væsentligste ressourcetyper i relation til vigtige karakteristika (f.eks. tilgængelighed, forbrugsmønstre, og typiske strømme i samfundet)
  • Identificere vigtige miljømæssige påvirkninger i relation til ressourcetyperne
  • Beskrive væsentlige indikatorer til evaluering af ressourceforbrug
  • Vurdere ressourcers "kritiskhed" for samfundet og/eller specifikke teknologiske systemer og diskutere afhængigheden af ressourcer i denne sammenhæng
  • Evaluere ressourceforbrug og -håndtering i simple systemer baseret på udvalgte koncepter, f.eks. livscyklusbaserede ressource-indikatorer, exergi, materialestrømme, og ressourcernes "kritiskhed"
  • Forklare de væsentligste udfordringer relateret til udvinding og udnyttelse af sekundære ressourcer fra affald
  • Anvende ovenstående koncepter og metoder til løsning af mindre opgaver i relation til cirkulær økonomi
Kursusindhold
De største miljøpåvirkninger fra samfundet er på den ene eller anden måde forbundet med produktion, forbrug eller håndtering af ressourcer. Kurset giver en essentiel forståelse af ressourcernes rolle i det moderne samfund, ressourcernes påvirkning af miljøet, og værktøjer til evaluering af ressourcestrømme i samfundet. Med udgangspunkt i de miljømæssige aspekter af ressourcernes livscyklus inddrages aspekter såsom: produktion, ressourcekarakteristika, forbrugsmønstre, ressourcestrømme i samfundet, samt udvinding og genanvendelse af ressourcer. Kurset giver en oversigt over vigtige definitioner, ressourcetilgængelighed og forbrug, økonomiske aspekter m.m. samt introduktion til udvalgte ingeniørmæssige værktøjer i relation til tekniske og urbane resourcesystemer, f.eks. vurdering af "kritiskhed", exergi for ressourcer, materialestrømme og livscyklusbaserede indikatorer.
Sidst opdateret
04. marts, 2020