Viden fra uddannelsesretningens redskabsfag samt teknologiske fag perspektiveres og anvendes i designøvelser og rapporter. Herudover gives ny viden om teknologihistorie, byplanhistorie og arkitekturhistorie, samt informationssøgning og informationsbehandling. En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

• Genkende og forklare de grundlæggende bymorfologiske og byudviklingsmæssige træk og klassificere dem tidsmæssigt og teknologisk fra år 0 til nu.
• Gengive hovedtræk af byggeteknikkens historie fra år 0 til 1750 og genkende vigtigste ingeniør-/​arkitektværker i perioden år 0 til 1750.
• Anvende abduktive principper til at generere en hypotese om og en forklaring af sammenhænge i byfænomener
• Afkode ingeniørmæssige koncepter ud fra værkanalyse og litteratur og præsentere det i digital model og rapport.
• Afkode arkitektoniske koncepter og præsentere dem i digital model og rapport.
• Afkode eksisterende bygningsarkitektoniske, kontekstuelle og konstruktionsmæssige ideer og demonstrere det i digitale modeller, analytiske tegninger og i rapportform
• Genkalde sig fundamentale videnskabsteoretiske principper, samt grundlæggende regler for rapportskrivning og litteratursøgning
• Konstruere digitale modeller af bygningers statik, detaljer og komposition ud fra tilgængeligt materiale (plan, snit, opstalt, perspektiv og fotos).
• Analysere et designprincip klart, både hvad angår urbanitet, statik, komposition, detaljering og materialitet, samt at vise indbyrdes sammenhænge.
• Evaluere, kritisere egne og andres arbejder, både i grupper og ved mundtlige offentlige præsentationer.
• indgå i tværfaglige teams og præsentere resultater både skriftligt og mundtligt inden for givne rammer
• dokumentere sig arbejde og indgå i tværfaglige teams

1: Det strukturelle perspektiv øves gennem samlæsning af urbanmorfologi og byudvikling, teknologihistorie, arkitekturhistorie med specifikke byer som undersøgelseseksempler.
2: Det specifikke perspektiv øves gennem detalje- og materialestudier, analyser af statik, konstruktion og komposition, vurdering af urbanitets- og energimæssige forhold med specifikke bygninger som undersøgelseseksempler. Disse bygninger besøges herefter på en studierejse, hvorefter det forudgående arbejde revideres og kvalificeres yderligere. Forelæsninger danner baggrund for diskussion af læst litteratur, og introducerer de anvendte analyseperspektiver og udpeger specifikke analyseopgaver.
Der samarbejdes internationalt på studierejsen, i videst muligt omfang. Addis, Bill 3000 years of design engineering
-Cornell Elias, Byggnadstekniken, Stockholm 1997, isbn 91-85194-13-1 17. juni, 2019