11569 Betonkonstruktioners holdbarhed og reparationsmetoder

2019/2020

Kursusinformation
Durability and repair of concrete structures
Engelsk
5
Kandidat
F1A (man 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger, gæsteforeæsninger, skriftlige opgaver, laboratorieøvelser
13-uger
F1A
Mundtlig eksamen og bedømmelse af øvelser
Ændringer som følge af COVID-19: I foråret 2020 har det ikke været muligt at gennemføre de planlagte laboratorieøvelser. Pga. ændring af kursusindhold er planlagt mundtlig eksamen erstattet af rapportaflevering.
Uden hjælpemidler
bestået/ikke bestået , intern bedømmelse
11562.11563 , Materialefysik for bygningsingeniører; Betonteknologi
Minimum 12 Maksimum: 28
Marianne Tange Hasholt , Lyngby Campus, Bygning 118, Tlf. (+45) 4525 1702 , matah@byg.dtu.dk
11 Institut for Byggeri og Anlæg
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
Deltagerne opnår et kendskab til de mest almindelige skadestyper i beton og bliver i stand til at identificere forskellige nedbrydningsmekanismer. Deltagerne får endvidere værktøjer til at handle på konstateringen af nedbrydning ved at foreslå passende metoder til vedligehold og reparation.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • udvælge og udføre relevante testmetoder, der kan understøtte skadesopklaring
  • vurdere graden af nedbrydning, baseret på realistiske data
  • forstå modeller for stoftransports anvendelighed og begrænsninger
  • analysere betydningen af stoftransport for holdbarheden af beton
  • vælge materialer, der er holdbare ved givne eksponeringsbetingelser
  • udpege situationer med risiko for materialenedbrydning og materialesvigt
  • bedømme strategier og metoder til vedligehold og reparation ved anvendelse af fremgangsmåde beskrevet i EN 1504 "Products and systems for the protection and repair of concrete structures – Definitions, requirements, quality control and evaluation of conformity"
  • beskrive fordele og ulemper ved konkrete reparationsmetoder, herunder forskellige typer af overfladebehandling samt katodisk beskyttelse
Kursusindhold
Betons holdbarhed styres af en lang række forskellige fysiske og kemiske processer. Ofte er nedbrydning resultatet af et kompliceret samspil mellem forskellige processer, men transportprocesser er typisk helt centrale for nedbrydningen. Transportprocesser omfatter både fugttransport og transport af andre stoffer, fx kloridioner i beton.

Kurset indeholder praktiske øvelser i laboratoriet, hvor de studerende opøves i prøvningsmetoder, der kan anvendes til at uddybe resultaterne fra en visuel tilstandsundersøgelse af en bygningskonstruktion. Desuden indeholder kurset en introduktion til den generelle fremgangsmåde ved vedligeholdelses- og reparationsarbejder.

I kurset gennemgås et udvalg af specifikke reparationsmetoder, men kursets primære fokus er at give de studerende den fornødne teoretiske baggrund til at kunne identificere transportprocesser og nedbrydningsmekanismer i en række situationer. Kun når de dominerende nedbrydningsmekanismer er identificeret, er det muligt at iværksætte en optimal reparationsstrategi.
Litteraturhenvisninger
Der er ingen lærebog til dette kursus. I løbet af kurset anvendes forskellige prøvningsstandarder samt videnskabelige artikler. Disse gøres tilgængelige via CampusNet.
Bemærkninger
Såfremt kurset bliver overtegnet (dvs. der er mere end 28 tilmeldte til kurset), vil studerende, der har gennemført kursus 11563 Betonteknologi, have fortrinsret. Såfremt den studerende ikke har gennemført kursus 11563 på DTU, men har gennemført et lignende kursus på en anden uddannelsesinstitution, meddeles dette til den kursusansvarlige samtidigt med tilmelding til kurset (mail: matah@byg.dtu.dk). I dette tilfælde træffer den kursusansvarlige beslutning om hvorvidt den studerende kan sidestilles med studerende, der har bestået kursus 11563.

Kurset er i høj grad baseret på eksperimentelt arbejde. Selvom der ikke er mødepligt, kan kurset reelt ikke gennemføres uden fremmøde ved forelæsninger, hvor der gives instruktion i øvelserne, og ved aktiv deltagelse i selve øvelserne.
Sidst opdateret
21. april, 2020