10816 Vurdering af radiologiske langtidsrisici fra udslip til miljø: modellering og målinger

2019/2020

Kursusinformation
Assessment of long-term radiological risks from environmental releases: modelling and measurements
Engelsk
2,5
Ph.d., Fagligt fokuseret kursus
Kurset udbydes som enkeltfag
Datoerne for kurset vil blive oplyst senere.
Risø campus
Forelæsninger, beregningsøvelser, praktiske målinger
[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]
Aftales med underviser
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Multiple choice
Uden hjælpemidler
bestået/ikke bestået , intern bedømmelse
Minimum 4 Maksimum: 12
Kasper Grann Andersson , Risø Campus, Bygning 201, Tlf. (+45) 4677 4173 , kgan@env.dtu.dk
Per Roos , Risø Campus, Bygning 204, Tlf. (+45) 4677 5319 , roos@dtu.dk
10 Institut for Fysik
Prolog Development Center
På instituttet
Overordnede kursusmål
Kurset har til formål at give deltagerne en forståelse af, hvordan man gennem målinger og modellering kan vurdere radiologiske langtidsrisici fra udslip til miljø af radionuklider. Kernekraftværksuheld vil særligt være i fokus, men også f.eks. 'dirty bombs' vil tages i betragtning.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • forklare implikationerne af forskellige typer kontamineringsscenarier
  • forklare vigtige begreber og principper til prøvetagning og gammaspektrometri
  • udføre radiokemiske analyser til bestemmelse af vanskeligt målelige radionuklider
  • udføre hurtige radiokemiske analyser på serier af prøver (med det rette udstyr)
  • forklare principperne i hvordan radioaktiv kontaminering opfører sig i miljøet
  • forklare de teoretiske principper i dosimetri
  • forklare hvordan man identificerer radiologiske langtidsrisici fra udslip til miljø
  • beskrive grundprincipperne i de nyeste modelsystemer til beslutningsstøtte efter uheld
  • lave modeller for estimering af intern dosis
  • lave modeller for estimering af ekstern dosis
Kursusindhold
Målet med kurset er at give deltagerne en forståelse af nyttige teknikker til undersøgelse af radioaktiv kontaminering i miljøet og de associerede langtidskonsekvenser efter et udslip. Det omfatter både teoretiske og praktiske sessioner. Den teoretiske del vil begynde med at give en grundlæggende baggrund om strålingsbeskyttelse, koncepter, enheder og definitioner af væsentlige termer som uheldsfaser, langtids- og residualdoser. Teorien om dosimetri vil blive forklaret i detaljer. Forskellige typer udslip vil blive taget i betragtning, inklusive uheldsudslip (f.eks. Fukushima, Chernobyl) og terrorangreb (f.eks. 'dirty bombs'). På baggrund af den nyeste viden vil metoder til modellering af interne og eksterne dosisbidrag blive forklaret. Vigtige parametre, såsom migrationshastigheder af forskellige typer kontaminering deponeret i forskellige typer miljø og beregnede resulterende dosisfaktorer, vil blive diskuteret. Deltagerne vil blive bedt om at løse et antal illustrative opgaver. Kurset vil også indeholde en praktisk modelleringssession med et PC-baseret værktøj til beslutningsstøtte efter radioaktive udslip. Dette værktøj anvendes operationelt i en række europæiske lande, og også i bl.a. Canada, Australien og Brasilien. Prøvetagning til forskellige typer undersøgelser vil blive diskuteret, og en teoretisk introduktion vil blive givet til måling af både radionuklider, der udsender gammastråling, og mere vanskeligt målelige radionuklider (f.eks. rene alfa- og beta-emittere). I den praktiske del af kurset vil deltagerne få førstehåndserfaring med måling af gammastråling og specialdesignede radiokemiske metoder til analyse for et antal væsentlige radionuklider, der kræver separation og isolation, før de kan måles.
Sidst opdateret
20. marts, 2020