01003 Repetitionskursus i 01005 Matematik1-forårspensum

2019/2020

Kurset er et repetitionskursus. Hvis du ønsker at deltage i omprøven i 01005 Matematik1-forårspensum den 20. august 2020, skal du tilmelde dig kursus 01005.
Kursusinformation
Advanced Engineering Mathematics 1
Dansk
0
Bachelor
Øvelserne afholdes over fire mødegange i august 2020, hver af fire timer.
Campus Lyngby
Øvelserne foregår i Bygning 302, 1. sal, dvs: 1NV, 1SV, 1NØ og 1SØ.
Øvelser. Nærmere info sendes fra underviserne.
[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]
Aftales med underviser
Skriftlig eksamen
Hvis du ønsker at deltage i omprøven i 01005 Matematik1-forårspensum den 20. august 2020, skal du tilmelde dig kursus 01005. Se eksamensregler på kursets hjemmeside.
3 timer
Alle hjælpemidler er tilladt :

NB: Første time er uden hjælpemidler. Anden og tredje time er alle hjælpemidler tilladte.

7-trins skala , intern bedømmelse
Karsten Schmidt , Lyngby Campus, Bygning 303B, Tlf. (+45) 4525 5856 , ksch@dtu.dk
Michael Pedersen , Lyngby Campus, Bygning 303B, Tlf. (+45) 4525 3012 , micp@dtu.dk
01 Institut for Matematik og Computer Science
http://01005.compute.dtu.dk
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Kursets emner udgør det matematiske grundlag for en lang række tekniske fag og er samtidig basis for videregående studier inden for matematik og anvendt matematik. Et gennemgående tema er linearitet. Målet er at sætte de studerende i stand til at benytte basale matematiske værktøjer, både teoretisk og i anvendelsesorienterede projekter. Begge aspekter understøttes ved brug af moderne edb-programmer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Benytte den algebraiske og den geometriske repræsentation af de komplekse tal samt den komplekse eksponentialfunktion.
  • Benytte matrixregning og Gausselimination i forbindelse med løsning af lineære ligningssystemer, og
  • Analysere og forklare løsningsmængder i vektorrum ud fra struktursætningen.
  • Udføre simple beregninger med de elementære funktioner, herunder deres inverse.
  • Benytte de forskellige varianter af Taylors formel til approksimationer og grænseværdibestemmelse.
  • Løse simple første og anden ordens differentialligninger og differentialligningssytemer.
  • Beregne ekstrema for funktioner af flere variable, herunder på områder med rand.
  • Parametrisere simple kurver, flader og rumlige områder, samt beregne simple kurve-, flade- og rumintegraler.
  • Anvende Gauss' og Stokes sætninger i simple sammenhænge.
  • Anvende matematisk terminologi og ræsonnement i forbindelse med mundtlig og skriftlig fremstilling.
  • Organisere samarbejdet i en projektgruppe omkring matematiske begreber og metoder i en større anvendelsesmæssig sammenhæng.
  • Benytte symbolske software-værktøjer, for tiden Maple, til løsning og grafisk illustration af matematiske problemer.
Kursusindhold
Lineære ligninger og lineære afbildninger. Matrixalgebra. Vektorrum. Egenværdiproblemet. Symmetriske og ortogonale matricer. Komplekse tal. Lineære differentialligninger. Elementære funktioner. Funktioner af én og flere reelle variable: linearisering og partielle afledede,Taylors formel og kvadratiske former, ekstrema og niveaukurver, flade-, rum-, og kurve-integral. Vektorfelter, Gauss' og Stokes' sætning.
Anvendelse af MAPLE i de ovennævnte emner. Anvendelser i ingeniørvidenskaberne.
Bemærkninger
Kurset er et to-semesterkursus for bachelor-studerende, som er opdelt i skemagrupper (forelæsningshold) således:
Skema A for linjerne Bioteknologi, Design og Innovation, Kemi & Teknologi, Medicin & Teknologi, Teknisk Biomedicin og Vand, Bioressourcer og Miljømanagement .
Skema B for linjerne Byggeteknologi, Bygningsdesign, Geofysik & rumteknologi, Produktion & Konstruktion og Fysik & Nanoteknologi.
Skema C for linjerne Elektroteknologi, Matematik & Teknologi, Netværksteknologi og IT, Softwareteknologi og Strategisk Analyse og Systemdesign.
Sidst opdateret
25. april, 2019