Overordnede kursusmål
3D billeddata bliver stadig mere tilgængeligt, både fra store
faciliteter som synkrotron- eller neutronkilder og fra
laboratorierøntgenskannere. Denne evne til at "se" ind i
den indre struktur af materialer, på en ikke-destruktiv måde, åbner
en bred vifte af muligheder for at forstå og forbedre materialers
strukturydeevneforhold. Det er dog kun begrænset information der
kan opnås ved blot at "se". For fuldt ud at udnytte 3D
billeddata er der brug for beregningsmetoder til systematisk måling
og analyse af materialestrukturen kvantitativt. Disse parametre
indbefatter fasefraktioner, partikelstørrelsesfordelinger,
grænsefladearealer, netværkskonnektivitetsegenskaber og fysiske
egenskaber simuleret gennem finite element-metoden.
Ved at udføre et røntgentomografieksperiment i laboratoriet lærer
den studerende, hvordan man optager 3D data. Kurset giver den
studerende førstehåndserfaring med at behandle og analysere 3D
billeddata via beregningsmetoder. Dette vil ske gennem
implementering af en 3D-billedbehandlingpipeline, der måler
strukturelle parametre af et materiale. Nogle materialespørgsmål
kræver skræddersyede beregningsmetoder til at studere og besvare.
Dette kursus giver den praktiske programmeringserfaring, der
muliggør implementering af skræddersyede metoder eller forbedring
af eksisterende metoder.
Der findes flere kommercielle og open-source-softwarepakker til
udtrækning af kvantitativ information fra 3D-billeddata. Et
centralt fokus i kurset er at gøre den studerende i stand til at
vurdere nøjagtigheden og anvendeligheden af en given
beregningsmetode under forskellige omstændigheder og at undgå
hyppige faldgruber inden for 3D-karakterisering.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare hvordan et x-ray tomografieksperiment udføres
- Visualisere 3D billeddata
- Forklare vigtigheden af og udfordringerne omkring nøjagtig
billedsegmentering
- Vurdere om/hvornår 3D-billedbaseret materialekarakterisering er
hensigtsmæssig at bruge
- Implementere beregningsmetoder til karakterisering af
3D-strukturer
- Designe og implementere beregningsmæssige tests for at måle
nøjagtigheden af en 3D karakteriseringsmetode samt dens følsomhed
over for billedkvalitet og billedbehandlingsparametre
- Teste og evaluere nøjagtigheden af metoder implementeret i
kommerciel/open-source software
- Konstruere et program, der udtrækker materialestruktur
parametre fra 3D billeddata
Kursusindhold
Kurset består af korte forelæsninger, computerøvelser,
plenumdiskussioner, dataindsamling i laboratoriet og et afsluttende
projekt. Forelæsningerne giver korte introduktioner til nye emner
og centrale begreber. Øvelserne er primært programmeringsbaserede
og består i at implementere og analysere egenskaberne af
forskellige metoder i små grupper. 3D-data indsamles ved et kort
forløb i Imaging centeret. Den sidste del af kurset er et
gruppeprojekt om et problem fra en foruddefineret pulje af
problemformuleringer eller en selvvalgt problemformulering.
Litteraturhenvisninger
Kursusmaterialet vil være tilgængeligt i form af noter, dias,
artikler og andre online ressourcer.
Sidst opdateret
06. december, 2018