46400 Vindmøller og måleteknik
2018/2019
Overordnede kursusmål
Introduktion til den måleteknik, som anvendes på og omkring
vindmøller.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- anvende et dataopsamlingsudstyr til måling af signaler på en
vindmølle
- forklare det anvendte måleusikkerhedskoncept, dækningsgrad og
hvorledes individuelle usikkerhedsbidrag kombineres
- udføre og rapportere kop-anemometer kalibrering i en vindtunnel
med tilhørende usikkerhed
- måle og analysere vindhastighed samt bestemme den tilhørende
usikkerhed
- organisere vindmålinger i en database
- karakterisere vindforholdene på en given lokalitet
- bestemme en vindmølles ydelse med tilhørende usikkerhed baseret
på en effektkurvemåling
- bestemme en vindmølles strukturelle egenskaber ud fra målte
tidsserier af tøjning
- forstå behovet for støjmåling på vindmøller og hvorledes denne
udføres
- redegøre for relevante standarder inden for området måleteknik
i forbindelse med vindmøller
Kursusindhold
Introduktion af teori og metoder til eksperimentel bestemmelse af
vind forhold, fjernmåling af vindhastighed, vindmøllers ydelse,
strukturelle belastninger, vibrationer og miljøforhold. Disse emner
vil blive præsenteret med reference til gældende standarder inden
for området. Forelæsningerne kombineres med øvelser, der dels
baseres på virkelige vindmøllemålinger, kalibrering af sensorer
samt egne indsamlede målinger fra en vindmølle placeret på Risø
Campus ved Roskilde. Denne mølle, som er instrumenteret til måling
af strukturelle laster og effektkurve, besøges under kurset. Som en
del af kurset introduceres Labview® der er et dedikeret
programmeringssprog der anvendes til dataopsamling
Bemærkninger
Hvis flere end 32 har tilmeldt sig kurset gives 1. prioritet til
studerende på M.Sc. i Vindenergi. Alle rapporter skal afleveres og
bedømmes inden eksamen.
Sidst opdateret
01. maj, 2018