42281 Klimatilpasning:Metoder og værktøjer

2018/2019

Kurset introducerer en integreret ramme for klimatilpasningsanalyser, herunder metoder, værktøjer og software, der er relevante for studerende, der planlægger at forfølge en karriere inden for risikoanalyser og beslutningstagning i forbindelse med klimatilpasning i offentlige forvaltninger (ministerier / kommuner / forsyninger), den private sektor og inden for forskning.
Kursusinformation
Climate Change Adaptation: Methods and tools
Engelsk
5
Kandidat
Kurset udbydes som enkeltfag
E4B (fre 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger, gruppearbejde, øvelser, projektarbejde
13-uger
E4B, F4B
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
42262/12205/12124/12122/30530/30754/30532/42274/42275/42631/25325
Minimum 10
Per Skougaard Kaspersen , Lyngby Campus, Bygning 424 , pskk@dtu.dk
Kirsten Halsnæs , Lyngby Campus, Bygning 424, Tlf. (+45) 4677 5112 , khal@dtu.dk

42 Institut for Systemer, Produktion og Ledelse
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Formålet med kurset er at introducere teorier, metoder og værktøjer til integrerede risikovurderinger af klimaændringer og beslutningstagning om klimatilpasning for by- og kystområder. Kurset skal gøre det muligt for eleverne at udføre enkle klimatilpasningsanalyser ved hjælp af den nyeste software og metoder, der tager hensyn til klimadata, konsekvensanalyser, herunder skadeomkostninger, økonomisk værdisætning og cost-benefit analyse. Kurset indeholder en gennemgang af centrale metodologiske problemer i forbindelse med usikkerhedskvantificering og beslutningstagning under dyb usikkerhed, som vil understøtte den studerendes evner til kritisk at vurdere og evaluere potentielle tilpasningsløsninger fra et tværfagligt perspektiv.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Evaluere og estimere effekten af klimatilpasning for at reducere klimaændringernes indvirkning med særlig fokus på by- og kystmiljøer.
  • Estimere skadesomkostninger og tilpasningstiltag ved brug af skadeomkostningskurver og økonomiske værdisætningsdata.
  • Gennemføre en simpel cost-benefit analyse af klimatilpasning.
  • Beskrive nøgleelementerne i tværfaglige integrerede risikovurderinger af klimaændringer i relation til beslutningstagning om klimatilpasning.
  • Analysere de væsentligste kilder til usikkerhed i risikovurderinger af klimaændringer og kvantificere usikkerhedsestimater for klimafremskrivninger og socioøkonomiske faktorer.
  • Udføre enkle klimapåvirkningsanalyser af ekstremhændelser herunder oversvømmelser i by- og kystområder og hedebølger ved hjælp af konsekvensmodeller og rumlige modelleringsværktøjer eller output fra disse.
  • Kvantificere og beskrive fysiske aspekter af klimasårbarhed for kyst- og byområder ved hjælp af remote sensing, GIS og satellitbilleder.
  • Beskrive udviklingen i skadesomkostninger over tid knyttet til risikostyring
Kursusindhold
Samfundet står over for stigende risici fra klimaforandringer, især relateret til ekstreme begivenheder som skybrud, stormflod, vindstorme, hedebølger og tørke. Planlægning af og beslutningstagning vedrørende klimatilpasning er derfor højt prioriteret af regeringer, kommuner virksomheder og private husejere. Udviklingen af robuste og omkostningseffektive tilpasningsstrategier er en meget kompliceret proces, der involverer integreret risikovurdering af tidligere nævnte klimahændelser, deres tilknyttede virkninger som oversvømmelse, estimering af skadeomkostninger og vurdering af tilpasningsforanstaltninger, der til sammen kræver en tværfaglig tilgang samt tætte interaktioner mellem fagfolk og beslutningstagere. Endvidere er skadesomkostningerne og tilpasningsplanlægningen afhængige af kontekstspecifikke data og modellering. Alle disse aspekter er nødvendige for at kunne udvikle et stærkt teknisk grundlag for beslutningstagning.
Risikovurderinger af klimaændringer følger traditionelt en analytisk struktur, hvor klimainformation er knyttet til konsekvensmodeller og efterfølgende skader modeller og beslutningstagningsværktøjer som cost-benefit analyse.
Kurset introducerer de forskellige trin i risikovurderinger af klimaforandringer i forbindelse med beslutningstagning om klimatilpasning. Fokus er på at forstå og eksemplificere brugen af forskellige metoder og på den måde give eleverne praktisk erfaring med værktøjer og datasystemer som led i integrerede klimarisikovurderinger. Dette omfatter klimamodeldata og kortlægning af ekstreme klimahændelser, rumlige analyseteknikker, cost-benefit analyse og modeller til estimering af skadesomkostninger og klimatilpasning.
Kurset er opdelt i fire hoveddele; 1) Klimadata til brug i analyser af klimatilpasning 2) Klimaændringer og skadeomkostninger 3) Cost-benefit analyse og beslutningstagning om klimatilpasning og 4) Projektarbejde. Den sidste del af kurset omfatter længerevarende projektarbejde med et eller flere af de værktøjer og metoder, som er blevet introduceret tidligere i kurset med det formål at løse en specifik klimatilpasningsproblematik efter eget valg.
Læringsmålene for dette kursus understøttes i vid udstrækning af brugen af state of the art software inden for de forskellige områder af klimarisikovurderinger. Dette omfatter GIS, Scalgo, MIKE by DHI og MatLab.
Bemærkninger
Kurset omfatter en blanding af forelæsninger, gruppearbejde og øvelser med fokus på forskellige typer af software og værktøjer, hvor de studerende vil arbejde med de forskellige trin i risikovurderinger af klimaændringer i forbindelse med klimatilpasning. I løbet af kurset skal de studerende aflevere tre mindre opgaver og en større rapport, hvor de vil arbejde med gruppeprojekter for at løse et virkelighedsnært klimatilpasnings-case. De sidste tre uger af kurset er afsat til projektarbejdet, som afsluttes med aflevering af en projektrapport i grupper. Projektrapporten udgør en hoveddel af den officielle vurdering.
Sidst opdateret
01. maj, 2018