Overordnede kursusmål
Det overordnede mål med kurset er at udforske forskellige aspekter
og systemer i byer i et holistisk perspektiv. Kurset vil fokusere
på smarte byers forbundethed, rumlighed, og ledelse, samt
betydningen af disse aspekter for borgernes livskvalitet. De
studerende vil udvikle en fremtidsorienteret tilgang til byers
design og ledelse. Byers planlægning og ledelse ses som centralt
for at transformere teknisk infrastruktur til at tackle store
samfundsmæssige udfordringer i det 21. århundrede. Det inkluderer
bla. reduktion af drivhusgasser, tilpasning til klimaforandringer,
social retfærdighed, urbanisering, og livskvalitet.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- fortolke centrale bymæssige systemer, deres udvikling og
forbundethed;
- undersøge problemer og udfordringer indenfor byudvikling
igennem anvendelse af teori og erfaringer fra casestudier;
- analysere og kritisere bymiljøet fra forskellige teoretiske og
tekniske perspektiver;
- udvikle en begrebsmæssig, langsigtet forståelse af byers
systemer og rumlighed samt faktorer, der bidrager til høj
livskvalitet i byer;
- udvikle et holistisk- og systemisk perspektiv, der muliggør en
integreret tilgang til løsningen af komplekse problemer i
byer;
- evaluere, i et holistisk perspektiv, effekten af løsninger på
specifikke bymæssige problemer på de bredere sammenkoblede
systemer;
- kritisk vurdere forslag og ideer til
byudviklingsprojekter;
- evaluere og kritisere designkonsekvenserne af smarte
byer.
Kursusindhold
Vi udforsker nye tendenser inden for teknologi relateret til smarte
og forbundne byer, og de konsekvenser, de har for livskvalitet i
bymiljøet. Denne arbejdsproces understøttes af forelæsninger,
mindre opgaver, gruppediskussioner, studenterpræsentationer,
ekskursioner, og gruppearbejde. Igennem kurset vil de studerende
evaluere forskellige løsningsforslag og tendenser vedrørende
specifikke bymæssige spørgsmål og vælge et emne at studere i dybden
som et gruppe projekt. Projektet præsenteres ved kursets afslutning
og vil indeholde både gruppe- og individuelle leverancer.
Kursets indhold omfatter:
- Urbane teknologier og systemer (digital infrastruktur, mobilitet,
big data, systemintegration)
- Det urbane rum (byplanlægning, mega-infrastruktur, livskvalitet)
- Fremtidige udfordringer og muligheder (urbanisering, intelligente
byer, klimaforandringer & klimatilpasning)
Bemærkninger
Dette er et valgfag for dem med en aktiv interesse og nysgerrighed
for bymiljøet. Vi forventer, at studerende fra DTU MAN, DTU BYG og
DTU ENV vil finde dette kursus interessant og relevant for deres
studier, men studerende fra alle akademiske baggrunde er velkomne.
Kurset er relevant for studerende, som ønsker, at arbejde med
udviklingen af innovative visioner og løsninger, der udfordrer
etablerede systemer og tankesæt i forhold til ledelsen af byer og
byernes tekniske infrastruktur.
Sidst opdateret
05. august, 2019