Overordnede kursusmål
Kurset omhandler avancerede metoder og værktøjer, der er ved at
blive udviklet, og som begynder at blive anvendt inden for
transportmodellering med specifik fokus på simulationsmetoder og
transportmodeller.
Specifikt vil kurset indeholde en introduction til
simulationsteknikker af relevans til transportområdet (herunder
Monte-Carlo og Boothstrapping), konstruktion af syntetiske data til
test af statistiske modeller (blandt andre poisson modeller og
diskrete valgmodeller), modellering af destinationsvalg i diskrete
valgmodeller samt anvendelse af sampling af alternativer, “latent
class” diskrete valgmodeller (estimation og anvendels),
populations-syntese (deterministisk og simulationsbaseret),
simulation af køretøjsdynamik og fundamentale diagrammer. I kurset
vil der blive præsenteret en række cases som de studerende kan
vælge at arbejde med i forbindelse med et afsluttende projekt.
Arbejdet med projektet vil vare 3 uger og fremlæggelsen vil være en
del af eksaminationen.
Et overordnet kursusmål er også at understøtte de studerendes evne
til at arbejde selvstændigt og tænke analytisk. I kurset vil vi
derfor løbende løse en række opgaver. Vi vil anvende R som den
primære software.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for de grundlæggende principper bag transport modeller
og de dilemmaer der er knyttet til sådanne modeller
- Beskrive og redegøre for forskellige simulationsmetoder og
deres anvendelse indenfor transportmodeller
- Estimere modeller for destinations- og transportmiddelvalg med
anvendelse af sampling af alternativer
- Kendskab til avancerede modeller så som
"latent-class" modeller
- Have forståelse for hvordan syntetiske data kan genereres og
anvendes til model validering
- Have kendskab til populations-syntese og matrix estimation
generelt, både deterministiske og simulationsmæssige tilgange
- Kendskab til V2V simulation og generelle egenskaber og
koncepter indenfor "network flow" teori
- Fortolke og fremlægge resultater baseret på statistisk analyse
eller simulation
- Have en forståelse for mikrosimulationsmodeller og anvendelse
af aktivitetsbaserede modeller
- Fortolke og præsentere resultater fra litteraturen
Kursusindhold
Kurset vil indeholde et betydeligt element af statistik, økonometri
og simulation. Herunder estimation af modeller og simulation af
modeller men også design af dedikerede simulationsmodeller der kan
være baseret på rå datainput eller modeloutput. De studerende
forventes at tilegne sig teorien og at kunne anvende disse modeller
i praksis til at opbygge en øvelsessamling.
Litteraturhenvisninger
Der vil blive udleveret relevant litteratur under kurset i form af
relevante artikler og bogkapitler. En hovedreferencen for såvel den
teoretiske som den praktiske del af kurset er følgende bog: Rich,
J., 2017. Transport Models - from theory to practise, 6th edition
Sidst opdateret
01. maj, 2018