Overordnede kursusmål
Kursets mål er at give en basal forståelse af designprincipper og
metoder. Forståelsen opnåes ved at behandle grundlæggende tekniske,
psykologiske, sociale, politiske, forretningsmæssige og etiske
dimensioner af et konkret produkt. Som et eksempel på hvordan
sociale og etiske dimensioner kan have betydning for produkters
udformning er det et mål at kursisterne bliver i stand til at
anvende tilgængelighedsprincipper.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Kende brugere og interessenters betydning for produkters
tilvejebringelse og anvendelse
- Kunne beskrive teknologier og produkter i en psykologisk og
social kontekst.
- Forklare og anvende overordnede designprincipper
- Vise forståelse af sammenhængen mellem teknologi, økonomi,
organisation og bruger.
- Udpege og tilegne sig teknisk videnskabelig litteratur af
relevans for et konkret produkt
- Forklare og anvende design metoder
- Afdække og beskrive en brugeroplevelse i forbindelse med en
aktiv anvendelse af et konkret produkt
- Begrunde og anvende pricipper for tilgængelighed i
design
Kursusindhold
Kurset introducerer overordnede begreber for design og for metoder
der ofte anvendes i udformningen af nye teknologiske produkter,
herunder brugerinvolvering, eksperimentel prototype evaluering,
iterativ design, litteratur research, samt forretnings- og
service-mæssige aspekter ved frembringelsen af nye produkter.
Kurset omfatter følgende elementer:
• En bred introduktion til produkt-, teknologi- og
brugerforståelser.
• En gennemgang af de mest basale designprincipper og design
metoder
• En indføring i kvantitative og kvalitative metoder til afdækning
af bruger-aktiviteter og brugeroplevelser
• En introduktion til forretnings- og servicemæssige aspekter ved
produkter
• Praktisk designarbejde med udgangspunkt i en bruger- og
anvendelsesforståelse
• Søgning i og tilegnelse af teknisk videnskabelige
litteraturkilder
• Psykologiske og sociale processer i et designteam
• Tilgængelighed som en fundamental designpræmis.
Litteratur:
Lidwell, W.; Holden, K. & Butler, J.: Universal Principles of
Design. Rockport 2010.
Martin, B. & Hannington, B: Universal Methods of Design.
Rockport 2012
Litteraturhenvisninger
Kursuskompendier
Bemærkninger
Kurset er en integreret del af 1. semester i civilbachelorstudiet
Design & Innovation, og er fagintegreret med 41010
Bruger-orienteret design.
Kurset er forbeholdt bachelorstuderende fra Design &
Innovation.
Kurset undervises på dansk.
Sidst opdateret
18. januar, 2019