41713 Produktionsteknologi og Produktionsstyring

2018/2019

Kursusinformation
Manufacturing technology and operations management
Dansk
10
Bachelor
Januar og F5B (ons 13-17)
Kurset starter i 3-ugersperioden i januar og fortsætter i den efterfølgende 13-ugersperiode.
Campus Lyngby
Forelæsninger, værkstedsøvelser, projektopgaver og gruppearbejde.
Værkstedsøvelserne er obligatoriske. Studerende der kommer mere end 15 min. for sent og derfor ikke får den nødvendige sikkerhedsinstruktion kan ikke deltage i øvelserne.
Projekter der bidrager til karakteren for kurset er obligatoriske. Det gælder både øvelser og fremlæggelse.
3-uger + 13-uger
F5B, Multiple choise eksamen sidste dag i 3-ugers perioden.
Skriftlig eksamen og bedømmelse af øvelse(r)
Helhedsvurdering baseret på: skriftlig eksamen (januar og maj), godkendelse af værkstedsøvelser, bedømmelse af projekter. 3 ugers perioden i januar afsluttes med en 2 timers eksamen. Den efterfølgende 13 ugers periode afsluttes med en 4 timers eksamen.
4 timer
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
41703/41781
Niels Skat Tiedje , Lyngby Campus, Bygning 425, Tlf. (+45) 4525 4719 , nsti@mek.dtu.dk
Jan Frank Pedersen , Lyngby Campus, Bygning 427, Tlf. (+45) 4525 4863 , jfpe@mek.dtu.dk

41 Institut for Mekanisk Teknologi
42 Institut for Systemer, Produktion og Ledelse
http://www.mek.dtu.dk/Uddannelse.aspx
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
At give de studerende overblik over industrielle fremstillingsprocesser med fokus på samspillet mellem design, materialevalg, præcision og kvalitet.
At sætte de studerende i stand til at udpege en eller flere processer, der kan anvendes til at fremstille en komponent med givne krav til geometri, funktion og tolerancer.
De studerende vil få kendskab til væsentlige styrings- og ledelsesmæssige opgaver, der er knyttet til planlægning og gennemførsel af produktion.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Demonstrere principperne i nogle væsentlige fremstillingsprocesser og afgøre hvilke geometrier de forskellige processer kan bruges til at frembringe
  • Beregne tryk, temperaturer og kræfter i forskellige processer
  • Forklare grundlæggende sammenhænge mellem processer, materialer og produkters egenskaber og udpege hvilke fremstillingsprocesser, der kan anvendes til fremstilling af et bestemt produkt
  • Anvende procestekniske termer og begreber, der er grundlaget for at man som ingeniør kan begå sig i en produktionsvirksomhed
  • Beskrive de faktorer, der er bestemmende for geometriske tolerancer og overfladekvalitet
  • Udføre en række vigtige målemetoder, der dagligt bruges til proceskontrol
  • Færdes sikkert i laboratorier og værksteder ifølge gældende sikkerhedsregler
  • Beskrive elementerne i operations management
  • Beskrive logistikbegrebet (layout) og en supply chain
  • Opstille en produktionsplan og skelne mellem elementerne i en produktionsplan i forhold til en procesplan
  • Lægge en strategiplan for en produktion og anvende lineær programmering på den
  • Beskrive samspillet mellem produktionssystemet og virksomhedens øvrige funktioner
Kursusindhold
I kurset behandles spåntagende processer, massiv- og pladeformgivning, støbning samleprocesser m.v. Processernes grundlæggende egenskaber og muligheder beskrives med henblik på for at fremstille forskellige geometrier, bearbejde et bredt udvalg af meterialer og at opnå specifikke egneskaber.
Kurset skal give indblik i fremstillingsprocesser, således at man kan vurdere egnede fremstillingsmetoder, opnåelige geometrier og tolerancer.
De studerende får lejlighed til, under vejledning, selv at udføre processerne, herunder betjene det maskinelle udstyr i forbindelse med manuel- og CNC drejning, manuel- og CNC fræsning, forskellige typer af svejsning samt pladeformgivning ved brug af plademaskiner og værktøjer, jernstøbning med modelarbejde, plastemnefremstilling samt manuel emnemontage med geometrisk måleteknik. Der vil blive arbejdet med komponenter og produkter til pladegrill, maskinskruestik og plastkasse.
I kurset analyseres overgangen fra procesplan til produktionsplan. Forskellige typer af produktionslayout undersøges, og såvel den interne som eksterne logistik analyseres. I forbindelse med strategiudviklingen behandles lean produktionsprincippet og den lineære programmering introduceres. Til sidst undersøges sammenhængen mellem procesvariationer og Six Sigma.
Bemærkninger
Kurset er et teknologisk liniefag der indgår i bachelorlinien Produktion og Konstruktion, og er indgangen til hele materiale-, proces og produktionsområdet.
Kurset henvender sig til civilingeniørstuderende på 1. semester i bacheloruddannelsen Produktion og Konstruktion, som har fortrinsret. I det omfang der er ledig kapacitet, kan andre optages på kurset.
Sidst opdateret
20. maj, 2018