41655 Avanceret overfladeteknologi

2018/2019

Kursusinformation
Advanced surface technology
Engelsk
5
Kandidat
Kurset udbydes som enkeltfag
F3A (tirs 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger
13-uger
F3A
Mundtlig eksamen
Uden hjælpemidler
7-trins skala , ekstern censur
41650/41659/41681/41683/41680 or 41661/41664 , Materialeteknologi eller metalliske materialer
Karen Pantleon , Lyngby Campus, Bygning 425, Tlf. (+45) 4525 2207 , kpa@mek.dtu.dk
Marcel A. J. Somers , Lyngby Campus, Bygning 425, Tlf. (+45) 4525 2250 , somers@mek.dtu.dk

41 Institut for Mekanisk Teknologi
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Det overordnede mål for kurset er at sætte den studerende i stand til at kunne
a) karakterisere de forskellige overfladeteknologiske processers muligheder og begrænsninger,
b) skræddersy overflader,
c) foreslå innovative løsninger af komplekse materialeproblemer, der har relation primært til overfladen.

Kurset vil således sætte de studerende i stand til, at kunne arbejde målrettet og i faglige netværk med løsning af meget komplekse materialeproblemer indenfor mange felter såsom elektronik, mikroteknologi, nanoteknologi, optik, sammenføjning af materialer (svejsning, lodning og bonding), kemisk industri herunder off shore, maskine- og værktøjsindustri, medicoteknologi, rumfart etc.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • klassificere overfladeteknologiske processer og belægninger systematisk
  • redegøre for fremstilling af forskellige typer af overflademodifikationer baseret på elektrokemiske, kemiske, fysiske, termiske og mekaniske metoder, og kombinationer af disse
  • specificere overfladeteknologiske løsninger på komplekse materialeproblemer
  • tilegne sig kompleks forskningsbaseret viden på specialområder indenfor overfladeteknologien
  • forstå internationale standarder og patentlitteraturen med relation til overfladeteknologi
  • vurdere leverandørinformation kritisk
  • identificere væsentlige problemstillinger hvad angår interaktioner mellem belægning og basismaterialer (udmættelse, hydrogenskørhed, corrosion osv.)
  • gennemføre beregninger vedr. materiale og energiforbrug i forbindelse med deponeringsprocesserne
  • identificere karakteriseringsmetoder for overflader
  • anvende tværfaglig viden, f.eks. fra fysik, kemi, bygning, elektronik, medico-teknologi, design mv for at skabe innovative løsninger
Kursusindhold
Gennemgang af følgende overfladeteknologier: kemiske/elektrokemiske processer (galvanoteknik), gasfase- og vacuumprocesser (PVD, CVD, ionimplantering), termisk sprøjtning, mekaniske behandlinger, varmmetallisering, emaljering, termokemiske processer, maling, og deres typiske anvendelsesområder som: hårde, slid og korrosionsbestændige belægninger, højtemperaturbelægninger.
Kurset sætter kursisten i stand til at vælge en optimal overfladebehandling.
Forbedringer af overfladekvaliteten ved enten deponering af tynde/tykke belægninger eller overflademodifikationer af det originale materiale vil blive evalueret med hensyn til, for eksempel, slid, korrosion, elektrisk ledningsevne, lodning, refleksion, friktion med henvisning til internationale standarder .
Miljøforhold/​toksikologi vedr. overflader behandles kort som en del af materiale- og procesviden.
Overfladeteknologier illustreres med eksempler fra forkromning og fornikling, metalbelagt plast og keramik, printplader, mikromekaniske komponenter, diamantbelægninger, varmforzinkning, anodisering (eloxering), elektrisk skærmning, organiske belægninger, plasmamodifisering af overflader, pulver-, våd- og elektroforeselakering.
Sidst opdateret
29. november, 2018