Overordnede kursusmål
Kurset tager sigte på at give de studerende et grundlag for at
kunne analysere, designe og optimere både eksisterende og
fremtidige anlæg og systemer for produktion, transport, lagring og
fordelingen af elektricitet, varme og køling samt brændsler ud fra
såvel energimæssige, samfundsmæssige som økonomiske kriterier.
Desuden at give deltagerne kendskab til opbygning og drift af
energisystemer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Opstille overordnede matematiske modeller for et energisystem
og anvende disse for at danne sig et overblik over systemet
- Gennemføre evaluering af et projekts økonomi
- Udvise omfattende forståelse for interaktion mellem markeder og
udvise omfattende forståelse for interaktion mellem markeder og
teknologier i energisystemet
- Udføre beregninger for optimering af kraftvarmeanlæg
- Beskrive og vurdere et bredt udsnit af visioner for fremtidens
løsninger i energisystemet
- Evaluere og kvantificere energimæssige og økonomiske
konsekvenser af forslag for nye energiteknologiers indpasning i
energisystemet
- Syntetisere og dokumentere forslag for optimalt design og
driftsstrategi for energianlæg
- Udføre en pinchanalyse for varmegenvindingssystemer
- Udføre en exergianalyse og en termoøkonomisk analyse af et
energianlæg
- Udføre minimering af entropiproduktion i varmeoverføring og
strømningsprocesser
- Udvikle modeller af dynamisk drift af termiske
systemer
Kursusindhold
Kurset vil behandle energitekniske anlæg og systemer. Eksempler er:
Gasturbiner, kraftvarmeværker, fjernvarmesystemer, systemer til
produktion, transport, lagring og fordeling af el og varme,
industrielle procesanlæg osv. Anlæggenes karakteristiske egenskaber
og begrænsninger diskuteres og sammenkobles med forbrugets
tidsvariationer. I kurset introduceres og anvendes metoder til
analyse og syntese (udformning) af sådanne komplekse anlæg og
systemer og optimering af deres drift. De tekniske systemer
analyseres både ved hjælp af traditionelle termodynamiske analyser,
og nyere metoder såsom pinchmetoder og exergianalyser. Disse
tekniske analyser integreres så med traditionelle økonomiske
analyser igennem den kombinerede teknisk-økonomiske metode
"thermoeconomics".
Litteraturhenvisninger
Thermal Design and Optimization by Adrian Bejan, George Tsatsaronis
og Michael Moran
eller alternativt:
Exergy -- Production, Cost and Renewability by Silvio de Oliveira
Junior (findes som e-bog i DTU findit)
Exergy -- Energy, Environment and Sustainable Development by
Ibrahim Dincer og Marc A. Rosen (findes som e-bog i DTU findit)
Sidst opdateret
16. maj, 2018