Overordnede kursusmål
At give deltagerne en introduktion til de videnskabelige metoder,
som anvendes til at analysere og løse problemer inden for det
maritime fagområde. Generelt at give deltagerne introduktion til
problemstillingen: store konstruktioner udsat for naturlaster.
Deltagerne vil herved blive i stand til at udføre beregninger af
hydrostatik og stabilitet, simple bølgeinducerede bevægelser og
belastninger, samt simple beregninger af styrkeforhold.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- beskrive flydende konstruktioners funktion og opbygning
- redegøre for flydende konstruktioners stabilitetsforhold, incl.
indflydelsen af flytning af vægte, frie overflader, m.v.
- foretage stabilitetsberegninger for flydende konstruktioner i
intakt kondition
- foretage stabilitetsberegninger for flydende konstruktioner i
skadet kondition
- forestå en krængningsprøve med et skib og udføre de tilhørende
beregninger
- redegøre for teorien for lineære gravitationsbølger
- beskrive teorien for simple bølge- og responsspektre
- gøre rede for kræfter fra vind og bølger på
offshorekonstruktion
- udføre beregninger for bevægelser og belastninger for en
semi-sub
- bestemme spændinger i en simplificeret skrogbjælke i stille
vand og i bølger
Kursusindhold
Skibes og offshorekonstruktioners funktion og geometri, intakt
stabilitet og lækstabilitet af flydende konstruktioner,
belastninger og styrke i stille vand og bølger, elementær
bølgeteori, bølge-, strøm- og vindkræfter, vekselvirkning mellem
fluid og konstrukion, flydende platformes bevægelser i bølger,
forankring.
Teorien anskueliggøres ved øvelsesopgaver og modelforsøg.
Bemærkninger
Obligatorisk for studerende under maskin-diplomstudiet, som følger
mekaniklinjens specialisering inden for Maritim Teknik/Skibe.
BSc forudsætningsfag for senere maritim-teknik-kurser under MSc
Konstruktion og Mekanik.
Sidst opdateret
16. maj, 2018