30752 Kryosfæren

2018/2019

Kursusinformation
Cryosphere physics and observation
Engelsk
5
Kandidat
Kurset udbydes som enkeltfag
F4B (fre 8-12)
Campus Lyngby
Forlæsninger og projektarbejde.
13-uger
F4B
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Rapport over projektarbejde vægtes med 30% og mundtlig eksamen med 70%.
Alle hjælpemidler er tilladt :

En præsentation for hvert eksamensspørgsmål må laves på forhånd og medbringes.

7-trins skala , ekstern censur
01005.­(10020/10022/10024).­3015030140
Louise Sandberg Sørensen , Lyngby Campus, Bygning 327, Tlf. (+45) 4525 9714 , slss@space.dtu.dk

30 Institut for Rumforskning og -teknologi
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Kryosfæren er den del af Jorden, der er dækket af sne og is. Kryosfæren er sensitiv over for klimaforandringer, og de seneste år er der blevet observeret en reduktion af havis-dækket samt en stigning i massetabet fra de store iskapper.

Målet med dette kursus er at give den studerende indblik i fysikken bag iskapper, gletsjere og havis, såvel som de grundlæggende observationer med satellit-baseret remote sensing og geodætiske metoder.

Der vil blive lagt fokus på anvendelsen af forskellige data samt metoder, der kan anvendes til observation af kryosfæren, den geofysiske tolkning af disse observationer, og sammenhængen med globale klimamodeller.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • beskrive den basale fysik for is
  • identificere de vigtigste feedback-mekanismer mellem kryosfæren og klimasystemet
  • gennemføre en geofysisk eller klimatisk tolkning af et relevant kryosfære-datasæt
  • udvælge et egnet data sæt (blandt f.eks. tyngdedata, altimetri, GNSS) til monitorering af et givent kryosfære-fænomen
  • anvende en simpel gletsjermodel samt analysere kørselsresultater
  • analysere tyngdedata fra GRACE satellit-missionen og benytte disse til at estimere masseændringer af Grønlands indlandsis
  • diskutere hvorledes Jordens geodynamik kan influere forskellige målemetoder
  • karakterisere de enkelte bidrag til en iskappes massebalance samt redegøre for, hvordan disse bidrag kan estimeres ud fra data og modeller
  • vurdere modelresultater af f.eks. postglacial landhævning og deraf estimere usikkerheden på sådanne modeller
  • udarbejde rapport over – samt fremlægge et - videnskabeligt projekt.
Kursusindhold
Geodætiske metoder til at monitorere iskapper og havis fra satellitter og fly. Forståelse af den basale fysik for iskapper og havis (bevægelse af is samt egenskaber af sne og is). Feedback mekanismer mellem kryosfæren og klimasystemet.

Specifikke emner:
• Glenns flydelov, laminar flydning
• Massebalance, de forskellige zoner på en iskappe/gletsjer
• Altimetri, gravimetri, GNSS
• Postglacial landhævning, geodynamik
• Firn, kompaktion, genfrysning.
Litteraturhenvisninger
Dele af Cuffey & Patterson: “The physics of Glaciers”,
Dele af Peter Wadhams: “Arctic sea ice thickness”
Relevante artikler.
Sidst opdateret
01. maj, 2018