Overordnede kursusmål
Dette kursus introducerer de grundlæggende begreber i
brandrisikoanalyse og -styring. Gennem kurset vil deltagerne
tilegne sig: viden om den generelle fremgangsmåde for
brandrisikostyring; forståelse af grundlæggende teori for
sandsynlighedsberegning og risiko- og beslutningstagningsanalyse;
og blive i stand til at udføre praktisk brandrisikovurdering.
Formålet med kurset er at give deltagerne metoder til at foretage
rationel brandrisikovurdering og -styring i det byggede miljø.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive fysiske processer, der fører til og er forbundet med
brandhændelser
- Udføre analyse med både induktive og deduktive metoder, og
forklare styrker og svagheder ved de forskellige metoder
- Tegne en risikoprofil (f / N diagram) og forklare profilen
- Udføre en følsomhedsanalyse baseret på den studerendes eget
udvalg af relevante parametre
- Umiddelbart foreslå relevante risikoreducerende tiltag, både
hvad angår konsekvens og sandsynlighed
- Opliste stokastiske input-variabler som er relevante for et
brandscenarie i en bygning
- Modellere stokastiske fænomener i brande
- Analysere brandrisiko på en probabilistisk måde
- Vurdere fordelene ved forskellige brandrisikoreducerende
foranstaltninger
- Betjene generisk software for sandsynligheds-, risiko- og
beslutningsanalyse
- Udføre enkle brandrisikovurderinger for et relevant
projekt/case
- Anskaffe input til komplekse brandrisikovurderinger
Kursusindhold
1. Historie og større brand hændelser
2. Brand-sprednings scenarier
3. Røg-sprednings scenarier
4. Personsikkerhed og evakueringsscenarier
5. Grundlæggende sandsynlighedsberegninger
6. Introduktion til Bayesianske netværk
7. Risiko- og beslutningsanalyse
8. Introduktion til indflydelsesdiagram og beslutningsgrafer
9. Probabilistisk modellering af brandrisiko
10. Case studier
Sidst opdateret
08. februar, 2019