11954 Boligbyggeri og bygningsdesign
2018/2019
Overordnede kursusmål
Kurset skal give den studerende introducerende kendskab til gængse
bygningsdele og samlinger inden for boligbyggeri og sætte den
studerende i stand til at analysere disse over for de almindeligste
påvirkninger. Herudover skal kurset give den studerende en
grundlæggende indsigt i den mere helhedsorienterede
formgivningsproces, hvor der trænes i at arbejde rumligt, i
dialogen mellem ingeniør og arkitekt, og i at sætte forskellige
byggetekniske løsningsforslag i relation til en bygning som en
samlet helhed.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Vælge bygningsdele til boligbyggeri udfra kendskab til
lovbundne funktionskrav
- Skitsere bygningsdele og samlinger i gængs boligbyggeri i
digitalt tegneprogram og håndskitsering
- Definere statiske systemer for bygninger
- Udføre overslagsberegninger af statisk aktive bygningsdele og
samlinger
- Inddrage samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige forhold i
ingeniørfaglige løsninger
- Indsamle samt omsætte konkret byggeteknisk viden, herunder
byggematerialer, til løsning af en overordnet problemstilling i et
boligbyggeri
- Forstå at indarbejde arkitektoniske og byggetekniske
visioner/krav til brugbare arbejdstegninger i digitalt
tegneprogram
- Forstå vigtigheden af en løbende og konstruktiv fagdialog
mellem de traditionelle ingeniør- og arkitektområder - gennem alle
projektfaserne - for opnåelse af en optimal slutløsning i et
byggeri
- Evaluere og give konstruktiv kritik på egne og andres arbejde
mht. arkitektur og byggeteknik
- Have viden om implementering af ingeniørløsninger
- Have kendskab til cost- benefit, projektstyringsprincipper
herunder prissætning og budget
Kursusindhold
På kurset introduceres boligbyggeriets hovedbygningsdele: dæk-,
væg- og tagkonstruktioner med tilhørende samlinger, og der vil være
uddybende opgaver i skitsering af forskellige hovedbygningsdele og
samlinger. Desuden introduceres til opgaver i statiske,
problemstillinger, hvorved der trænes i analyser efter gældende
lovkrav. Herudover vil den studerende blive introduceret til
arkitektoniske arbejdsmetoder, problemstillinger og begreber gennem
en række projektopgaver som, udover at træne den studerende i at
arbejde og argumentere rumligt, vil være udgangspunkt for at
indarbejde den opnåede byggetekniske og bygningsfysiske viden i en
samlet helhed via digitale tegninger.
Bemærkninger
Kurset er forbeholdt diplom bygningsdesign
Sidst opdateret
04. maj, 2018