11825 Bolig & Bygning 2

2018/2019

Kursus i Grønland for Arktisk Teknologi
Kursusinformation
Building design 2
Dansk
15
Diplomingeniør
Forår
9 uger
Sisimiut, Grønland
Klasseundervisning med opgaveregning og projektopgaver.
Kurset består af delkurser i varmelære/​indeklima/​installationer, statik, byggeproces, fundering samt et projekt.
[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]
Aftales med underviser
Bedømmelse af øvelser og rapport(er)
Skriftlig eksamen og bedømmelse af rapport(er) samt quizzer og fremlæggelser. Karakteren gives ud fra en helhedsvurdering af skriftlig eksamen, bedømmelse af rapport(er), quizzer og fremlæggelser.
Alle hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , intern bedømmelse
11815/11845/11738/41233
11823
11823
Martin Kotol , Lyngby Campus, Bygning 118, Tlf. (+45) 4525 1930 , mrko@byg.dtu.dk

11 Institut for Byggeri og Anlæg
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
Kursets mål er at sætte de studerende i stand til at udføre en række nødvendige analyser, vurderinger og bygningsfysiske beregninger, der skal udføres i forbindelse med projektering af byggeri i Grønland. Der tages delvist udgangspunkt i det på kursus 11823 udarbejdede skitseprojekt til et enfamiliehus.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Redegøre for klimaskærmens opbygning og funktion i et typisk grønlandsk enfamiliehus
  • Redegøre for installationer til et typisk grønlandsk enfamiliehus
  • Beregne og vurdere det årlige energibehov for opvarmning af et hus i Grønland
  • Beregne og vurdere fugtforhold i klimaskærmskonstruktioner
  • Redegøre for de konstruktive systemer i typiske grønlandske huse og dimensionere de væsentlige konstruktionsdele
  • Beregne reaktioner og snitkræfter i statisk bestemte konstruktioner opbygget af stænger, bjælker og/eller søjler
  • Redegøre for og vurdere funderingsforhold for huse under arktiske forhold bl.a. på permafrost
  • Forklare ansvarsforhold under projektering og udførelse af et byggeri
  • Opbygge en teknisk rapport
Kursusindhold
Centrale elementer:
- Bygningers energiforbrug
- Energitransmission
- Fugtdiffusion
- Bygningsinstallationer
- Konstruktion og fundering
- Ligevægtslære
- Dimensionering
- Projektering

Introduktion til beregning af varmestråling, varmetransmission og indeklima. Beregning af U-værdi og fugtforhold i typiske klimaskærmskonstruktioner. Metoder til beregning af forventet årligt energiforbrug under hensyntagen til isoleringen i husets klimaskærm, vinduerne, husets beliggenhed og orientering. Gennemgang af ”Anvisning om beregning af bygningers energiforbrug i Grønland” og relevante dele af det grønlandske bygningsreglement.

Introduktion til bygningsinstallationer.

Metoder til at beregne træk og tryk og bøjning i husets konstruktioner med henblik på at tjekke om de er stærke nok. Orienterende styrke- og stivhedsforsøg med træbjælker.
Laster fra vind, sne og konstruktionens egenvægt omsættes til flade eller linjelaster. Disse fordeles til de enkelte konstruktionselementer (tagplader, taglægter, gitterspær osv.) som konstruktionslaster.
Der indlæres metoder til fordeling af disse laster og beregning af snitkræfter i konstruktionselementer i form af stang- og bjælkekonstruktioner, og til styrkeeftervisning ved tabelopslag.
Indføring i geoteknik og permafrost med fokus på fundering af bygninger på fjeld og/eller lag med permafrost.

Gennemgang af projektmateriale, ansvarsforhold, kalkulation og projektgranskning. Byggepladsbesøg. Sammenligning af byggeteknik under grønlandske og danske forhold.

I løbet af kurset arbejdes i gruppe med skitseprojektet af enfamiliehuset fra 11823, hvor der udføres en række nødvendige analyser, vurderinger og bygningsfysiske og bygningsstatiske beregninger.

De studerende introduceres til renovering af boligblokke i beton.
Bemærkninger
Kurset afholdes i Sisimiut, Grønland

Underviserteam:
Martin Kotol, ARTEK
Michael Joachim Andreassen, BYG DTU
Katrine Alling Andreasen, BYG DTU
Frank Hansen, Rambøl
Tove Lading, ARTEK
Sidst opdateret
10. september, 2018