Overordnede kursusmål
Det er kursets mål at give den studerende forståelse for
måleusikkerhed og statistiske beregninger i forbindelse med
eksperimentelt laboratoriearbejde, og at give den studerende
teoretisk viden og praktisk erfaring med nogle bygge- og
anlægsmaterialer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Vurdere og beregne gennemsnit og spredning
- Forstå grundlæggende statistiske begreber og beregne og
visualisere de tilhørende værdier
- Forstå og redegøre for grundlæggende begreber fra kombinatorik
og sandsynlighedsregning og udføre de tilhørende beregninger
- Beskrive karakteristiske egenskaber for nogle udvalgte
byggematerialer
- Planlægge og gennemføre relevant laboratoriearbejde
- Dokumentere forståelse for sikker og hensigtsmæssig
laboratorieadfærd
- Måle udvalgte egenskaber for nogle byggematerialer
- Udføre en elementær statistisk vurdering af et sæt
måleresultater
- Organisere og gennemføre projektarbejde i en gruppe
- Præsentere de gennemførte laboratoriearbejder som korte
tekniske rapporter
Kursusindhold
Forelæsninger i statistik med følgende emner: Gennemsnit,
spredning, varians, fraktiler, kovarians, korrelation, regression,
histogram, punktplot, boxplot, frekvensfordeling og normalplot,
konfidensinterval og hypotesetest. Måleusikkerhed.
Forelæsninger og laboratorieøvelser i materialelære med følgende
emner: A) Porøsitet, densitet og kapillarsugning, B) grusprøvning,
C) gipskompositter. Måleresultater vurderes med elementær
statistik.
Litteraturhenvisninger
Der anvendes noter.
Bemærkninger
Forudsætninger for at deltage i eksamen er følgende:
1. Sikkerhedsgodkendelse inden laboratoriearbejde.
2. Fuld deltagelse i alle tre mødepligtige laboratorieøvelser (A, B
og C).
3. Aflevering af to grupperapporter fra laboratorieøvelserne A og
B.
4. Aflevering af peer review rapport efter grupperapport A.
5. Godkendelse af både peer review rapport og rapport fra
laboratorieøvelse B. Kriteriet for godkendelse af de obligatoriske
rapporter er 50 % i forhold til en helt fyldestgørende rapport.
Andre bemærkninger:
• Den studerende skal have sikkerhedsgodkendelse til
laboratoriearbejde inden den tredje kursusgang (resultatet af
online test skal godkendes og hentes). Sikkerhedsundervisning er
online og sikkerhedsgodkendelse er baseret på online test og er en
forudsætning for at deltage i kursus 11767.
• Der er krav om fuld deltagelse i alle tre mødepligtige
laboratorieøvelser (A, B og C). Deltagelse i den indledende del af
de praktiske laboratorieøvelser er obligatorisk og en forudsætning
for deltagelse i laboratorieøvelserne. Deltagelse tjekkes med
adgangskontrol ved øvelsens begyndelse og slutning.
• De praktiske øvelser foregår på forud fastlagte tidspunkter, som
også kan ligge uden for den planlagte skemaplacering, hvis
deltagerantallet kræver opdeling af de studerende i to eller tre
hold.
• Den studerende skal yde aktiv deltagelse i rapportskrivning og
aflevering af både to grupperapporter fra laboratorieøvelserne A og
B og peer review rapport efter grupperapport A. Rapporter kan ikke
rettes efter den første aflevering. Den enkelte studerendes bidrag
til hver rapport synliggøres på individualiseringsark, der
underskrives af alle gruppens medlemmer.
• Rapporten fra laboratorieøvelse C er formativ, dvs. gruppen kan
aflevere rapporten. Rapporten rettes, men den tæller ikke med i
kursusevalueringen.
• Skriftlig eksamen omfatter det skriftlige undervisningsmateriale,
som afspejler kursets læringsmål.
• Reeksamen er skriftlig eksamen. Deltagelse i reeksamen er
betinget af, at alle forudsætninger for deltagelse i ordinær
eksamen er opfyldt.
• Kurset er forbeholdt studerende på diplomingeniørretning Byggeri
og Infrastruktur.
Undervisere:
Kurt Kielsgaard Hansen, DTU Byg (materialelære)
Per Skafte Hansen, DTU Diplom (statistik)
Sidst opdateret
10. december, 2018