01410 Kryptologi 1
2018/2019
Teknologisk specialisering,
Telekommunikation
Overordnede kursusmål
Kurset har som overordnet mål at indføre den studerende i en række
centrale begreber og metoder i kryptologi.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Foretage beregninger ved modulær aritmetik, herunder Euklids
algoritmer og den kinesiske restklassesætning.
- Diskutere forskellene mellem klassisk (symmetrisk) kryptologi
og public-key (asymmetrisk) kryptologi.
- Definere det diskrete logaritme problem modulo et primtal og
demonstrere anvendelserne i kryptologi.
- Redegøre for hvordan man vælger store primtal til brug i
public-key kryptologi.
- Definere egenskaberne ved en digital signatur og forklare
detaljerne i El Gamal's signatursystem.
- Skitsere anvendelserne af kryptografiske hashfunktioner i
kryptologi, og beskrive de ønskelige egenskaber med funktionerne i
den pågældende anvendelse.
- Redegøre for hvordan de symmetriske krypteringssystemer, DES og
AES, anvendes til kryptering og autentificering.
- Præsentere RSA public-key kryptosystemet i alle detaljer, samt
forklare hvordan systemet kan bruges til kryptering og til at
konstruere digitale signaturer.
- Forklare hvad "secret-sharing" bruges til og hvordan
en hemmelighed deles.
- Demonstrere hvordan man udveksler en nøgle til symmetrisk
kryptering på en sikker måde.
Kursusindhold
Klassisk kryptologi, DES og AES, RSA-systemet, digitale signaturer,
nøgleudveksling, det diskrete logaritme problem og dets anvendelser
og "secret-sharing".
Sidst opdateret
01. maj, 2018