Overordnede kursusmål
Kursets mål er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder
i at designe, dimensionere og udføre opbygningen af en vej, samt i
at sikre drift og vedligeholdelse af vejen. Derudover er det målet,
at den studerende kan vurdere kvaliteten af regnvand, som afledes
fra veje og andre overflader i forhold til vandets forsinkelse,
nedsivning og/eller afledning til recipienter. Den studerende skal
endvidere kunne vurdere metoder til eventuel rensning af
regnvandet.
Kursets mål er også, at den studerende tilegner sig viden og
færdigheder i at designe, dimensionere og udføre vejbefæstelser,
som kan bruges til forsinkelse og nedsivning af regnvand, herunder
vurdere de forskellige befæstelsers egnethed i den forbindelse.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- kende og anvende relevante jordarter og materialer for
belægning
- designe og dimensionere en vejs opbygning
- designe og dimensionere en vejs afvanding
- vurdere, om regnvand fra veje og andre overflader er egnet til
forsinkelse, nedsivning og/eller afledning til recipienter
- designe og dimensionere befæstelser, som er egnet til
forsinkelse og/eller nedsivning af regnvand
- planlægge udbud og udførelsen af et vejanlæg og
-befæstelser
- planlægge og udføre drift og vedligeholdelse af en vej
- kende og anvende metoder til lokal rensning af regnvand
- beregne og vurdere effekten af afledning af regnvand til
recipienter og grundvand
- reflektere over og redegøre for valgte løsninger
- redegøre for gruppens samarbejde med særlig fokus på
interaktion med udenlandske studerende
Kursusindhold
Vejbygning
• Materialer: Grus (bundsikringsgrus, bærelag og som slidlag),
asfalt, betonsten
• Vejens opbygning – dimensionering (MMOPP)
• Underbund. Proctorforsøg, marshalltest (på et asfaltlab)
• Drift og vedligeholdelse, Pavement Management: Monitering,
lapning, udskiftning af slidlag, snerydning, saltning.
• Udbud: AAB, SAB, tegninger, supplerende undersøgelser
• Udførelse: Metoder, maskiner, indbygning af materialer,
jordarbejde
Vand
• Afvanding af vejarealer
• Kvalitet af regnvand fra veje og andre overflader, effekten af
’vinterbekæmpelse’
• Metoder til lokal rensning af regnvand
• Effekten af afledning af regnvand til recipienter og grundvand.
Permeable befæstelser
• Hvorfor permeable befæstelser: Flade overflader (uden fald),
forsinkelse af regnvand, nedsivning af regnvand.
• Materialer: Permeabel asfalt, fugesten, permeable betonsten,
permeable bærelag, permeabel underbund
• Opbygning: Nedsivning af al vand, delvis nedsivning, ingen
nedsivning
• Projektering og dimensionering: Valg af løsning, forurening og
drikkevandsinteresser, hvor meget vand kan nedsives/tilbageholdes
• Drift og vedligeholdelse
• Udførelse
Sidst opdateret
07. december, 2017