Overordnede kursusmål
Kursets overordnede mål er at give introduktion til faget
trafiksikkerhed med tilknytning til de praktiske opgaver, som
planlæggere, rådgivere mm. arbejder med indenfor faget.
Det specifikke mål er, at de studerende opnår sikkerhed i aktivt at
anvende og diskutere centrale begreber inden for faget
trafiksikkerhed samt forstår trafiksikkerhedens samfundsmæssige
betydning.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forstå og læse (trafik)uheldsstatistikker
- Nævne forskellige risikomål
- Forstå og kunne gøre rede for begrebet ”risiko”
- Skelne mellem relevante og ikke-relevante faktorers betydning
for trafiksikkerheden
- Forklare trafiksikkerhedens samfundsmæssige relevans
- Kunne beskrive forskellige trafikantgrupper og tilknyttede
risikofaktorer
- Forstå infrastrukturens betydning for trafiksikkerheden
- Udpege særligt uheldsbelastende lokaliteter/trafiksituationer
ud fra forskellige kriterier
- Redegøre for hvordan den adfærdsmæssige komponent bidrager til
trafiksikkerhed
- Redegøre for virkemidler i trafiksikkerhedsarbejdet
- Redegøre for forskellige undersøgelsesmetoder i
trafiksikkerhedsarbejdet og deres styrker og svagheder
- Analysere de forskellige komponenters (trafikanten, køretøjet,
infrastrukturen) betydning for trafiksikkerhed i forskellige
kontekster
Kursusindhold
Kurset giver introduktion til
- Principperne bag om indsamling, analyse og fortolkning af data om
trafikuheld
- Begrebet ”risiko” og forskellige risikomål
- Forskellige trafikantgrupper og deres risiko i trafikken
- Trafikantadfærd og virkemidler til at ændre den
- Infrastruktur og dens betydning for trafiksikkerhed
- Forskellige undersøgelsesdesign og deres udsagnskraft
- Kriterier og metoder for at identificere uheldsbelastende
lokaliteter/trafiksituationer
Litteraturhenvisninger
Artikler, rapporter og notater udleveres i løbet af kurset.
Sidst opdateret
23. januar, 2018