42182 Trafiksikkerhed – adfærdsanalyse og modellering
2017/2018
Overordnede kursusmål
Det overordnede mål med dette kursus er at give de studerende
avanceret viden og færdigheder vedrørende trafiksikkerhed med
særlig fokus på trafikantadfærd og modellering. Med udgangspunkt i
et udvalgt udsnit af ny og central forskning inden for
trafiksikkerhedsområdet vil kurset give de studerende viden og
færdigheder vedrørende centrale aspekter af trafikantadfærd, data
kilder, dataanalyse og modellering. Baseret på de studerendes egne
interesseområder vil deres viden og færdigheder blive anvendt og
videreudviklet gennem design og udførelse af et pilot
forskningsprojekt inden for trafikantadfærd og modellering.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Identificere og forklare relevansen af centrale aspekter
vedrørende trafikantadfærd i relation til trafiksikkerhed
- Forklare fordele og ulemper vedrørende forskellige datatyper
anvendt indenfor trafiksikkerhedsområdet
- Anvende hyppigheds- og alvorlighedsmodeller på
trafikuheldsdata
- Anvende cluster metode til analyse af spørgeskemabaserede
trafiksikkerhedsdata
- Identificere og anvende relevant litteratur i relation til et
specifikt emne
- Planlægge, designe og udføre et spørgeskemabaseret
pilot-forskningsprojekt inden for trafiksikkerhed
- Identificere og anvende relevante metoder til data analyse
- Præsentere pilot-forsknings resultater inklusiv deskriptiv
dataanalyse, model estimation samt en kritisk diskussion
- Udarbejde en forsknings rapport om et specifikt emne
Kursusindhold
Adfærdsforskning indenfor trafiksikkerhed, fra dataindsamling over
spørgeskemaundersøgelser til dataanalyse ved hjælp af kvalitative
og kvantitative metoder. Modelleringsforskning indenfor
trafiksikkerhed, fra aggregerede til disaggregerede modeller for
uheldshyppighed og skadesgrad. Pilotprojekt på grundlag af
eksisterende og indsamlede data om et trafiksikkerhedsrelateret
emne efter de studerendes eget valg, under den kursusansvarliges
tilsyn.
Litteraturhenvisninger
Den væsentligste litteratur om trafiksikkerhedsanalyse udleveres af
den kursusansvarlige under kurset. Litteratur til det valgte
pilotprojekt findes af de studerende selv under supervision af den
kursusansvarlige.
Sidst opdateret
04. maj, 2017