31301 Reguleringsteknik 1
2017/2018
Overordnede kursusmål
At give det fornødne grundlag for at analysere og dimensionere de
fleste almindeligt forekommende simple reguleringssystemer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Anvende heuristiske metoder til PID regulator design
- Anvende frekvensanalyse til regulator design, herunder PID,
Lead og feed forward regulatorer
- Udlede modeller af dynamiske systemer og formulere dem på gængs
matematisk form, herunder på blokdiagramform
- Udføre linearisering af ikke lineære systemer
- Bestemme modelparametre ud fra målinger
- Anvende blokdiagramform til at beskrive modeller for åbne og
lukkede reguleringssystemer
- Forstå begreber som stabilitet, stabilitetsmargin, wind-up,
overshoot og stationær fejl
- Forstå betydning af forstyrrelse og støjfølsomhed
- Implementering af regulatorer v.h.a. elektriske
komponenter
- Lave analyse og dimensionering af regulatorer for energi
producerende systemer
- Anvende analyse- dimensionerings- og
simuleringsprogrammel
Kursusindhold
Grundlæggende begreber for reguleringssystemer med tilbagekobling.
Formulering af modeller for fysiske systemer. Linearisering.
Differentialligninger. Laplace-transformation og
overføringsfunktioner. Frekvensanalyse. Stabilitet. Grundlæggende
dimensioneringsmetoder. Anvendelse af standardregulatorer og
kompensatorer. Teori og metoder underbygges med mange eksempler og
praktiske øvelser.
E-lærning anvendes i kurset i form af on line quiz (home
assignments) og digital eksamen.
Bemærkninger
Lærebog: O. Jannerup og P. H. Sørensen: Reguleringsteknik, 5.
udgave (2006). Polyteknisk Forlag
Vejledning til gruppearbejde og øvelser.
Kurset er et relevant tilvalgskursus for Diplom M og Diplom IT.
Sidst opdateret
04. maj, 2017