At give deltagerne færdighed i brug af NMR-, IR-, MS- og UV-spektroskopi til strukturopklaring og analyse af reaktionsforløb indenfor organisk kemi og beslægtede fag. En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

• Demonstrere kendskab til principperne bag de analytiske teknikker MS, IR-, NMR- og UV-spektroskopi.
• Kombinere og vurdere spektroskopisk data fra ovenstående teknikker med henblik på at strukturopklare en given organisk forbindelse.
• Anvende begrebet dobbeltbindingsækvivalenter.
• Demonstrere kendskab til termer indenfor stereokemi og isomeri samt hvilken effekt disse kan have på de forskellige typer af spektre.
• Analysere EI-MS samt ESI-MS spektre med henblik på bestemmelse/​identifikation af molmasse, bruttoformel samt analyse af karakteristiske fragmenteringsmønstre for organiske forbindelser.
• Analysere IR spektre ud fra kendskab til karakteristiske gruppefrekvenser for forskellige funktionelle grupper i relation til molekylstrukturen.
• Analysere UV spektre ud fra kendskab til de forskellige typer af elektronovergange samt anvende de empiriske regler for sammenhængen mellem struktur og beliggenheden af absorptionsmaksima.
• Analysere 1H og 13C NMR spektre
• Demonstrere kendskab til karakteristiske kemiske skift, homo- og heteronukleare koblingskonstanter samt dekobling brugt i en NMR-baseret strukturopklaring.
• Beregne 1H og 13C kemiske skift ud fra tabeller samt foretage en førsteordens koblingsanalyse.
• Anvende intensiteter i 1H og 13C NMR spektre samt demonstrere kendskab til hvilken effekt følgende faktorer har på disse: antal kerner, NOE, relaksationstider, udveksling.
• Demonstrere kendskab til hvilken indflydelse udveksling har på labile protoner i 1H NMR.

1H og 13C kernemagnetisk resonans spektroskopi (NMR): Brug af kemiske skift; homo- og hetero- koblingskonstanter samt dekobling brugt i en NMR baseret strukturopklaring. -Massespektrometri (MS): Forskellige metoder til ionisering af organiske molekyler; bestemmelse af molekylvægt (moltop) og molekylformel; brug af karakteristiske fragmenteringsmønstre. -Infrarød spektroskopi (IR): Brug af gruppefrekvenser for forskellige funktionelle grupper i relation til molekylstrukturen. -Ultraviolet spektroskopi (UV): Typer af elektronovergange; empiriske regler for sammenhængen mellem struktur og beliggenheden af absorptionsmaksima. 04. maj, 2017