Overordnede kursusmål
Formålet med kurset er, at de studerende tilegner sig:
- et overordnet kendskab til dansk fødevareindustri
- et basalt kendskab til råvarer der anvendes i
fødevareproduktionen
- en varieret forståelse for kvalitetsbegreber der anvendes i
fødevarebranchen
- et grundlæggende kendskab til fødevarelovgivning.
Den studerende bliver i stand til at tage kvalificeret stilling til
ikke veldefinerede fødevareproblemstillinger efter
problemidentifikation og problemanalyse. Analyse og identifikation
skal baseres på grundige litteraturstudier og kildekritik.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- beskrive hovedtræk ved den danske fødevareindustri
- beskrive kvalitetsegenskaber ved råvarer og fødevarer
- forstå fødevarelovgivningen
- foretage en problemidentifikation af ikke veldefinerede opgaver
og gennemføre litteraturstudier
- identificere og prioritere problemer af almen samfundsmæssig
betydning indenfor fødevareområdet
- præsentere resultatet af en undersøgelse skriftligt og
mundtligt
- gennem deltagelse i egne projekter opnås en tilegnelse af
overordnede kursusmål
- gennem projektfremlæggelser og aktiv diskussion opnås en
tilegnelse af alle de overordnede kursusmål
Kursusindhold
Baseret på aktuelle fødevarerelaterede emner gennemføres i en
indføring i problemafgrænsning, -analyse og -identifikation. Der
gennemføres litteraturundersøgelser og problemernes samfundsmæssige
betydning vurderes. Resultaterne præsenteres skriftligt og
mundtligt, idet de studerende skal komme med kritik af andres
analyser/forslag. Opgaverne løses i grupper på 3 - 5 studerende.
Eksempler på emner kan være: analyse af den danske fødevarebranche,
mærkning og anprisning af fødevarer, fødevarers funktionelle
egenskaber, holdbarhed og sidste salgsdag, GMO,
udbrudsundersøgelse.
Litteraturhenvisninger
Som lærebog anvendes:
"Fødevarer og kvalitet" redigeret af Lise Justesen, Ulla
Uebel og Karin Østergaard, Nyt Teknisk Forlag 2010.
Bemærkninger
Så vidt muligt indledes et forløb med introducerende forelæsninger
evt. ved gæsteforelæsere.
Kurset er obligatorisk for diplomingeniøruddannelsen
Fødevaresikkerhed og -kvalitet
Sidst opdateret
04. maj, 2017