Overordnede kursusmål
Det er kursets mål at give den studerende forståelse for
måleusikkerhed og statistiske beregninger i forbindelse med
eksperimentelt laboratoriearbejde, og at give den studerende
teoretisk viden og praktisk erfaring med nogle bygge- og
anlægsmaterialer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Vurdere og beregne gennemsnit og spredning
- Forstå grundlæggende statistiske begreber og beregne og
visualisere de tilhørende værdier
- Forstå og redegøre for grundlæggende begreber fra kombinatorik
og sandsynlighedsregning og udføre de tilhørende beregninger
- Beskrive karakteristiske egenskaber for nogle udvalgte
byggematerialer
- Planlægge og gennemføre relevant laboratoriearbejde
- Dokumentere forståelse for sikker og hensigtsmæssig
laboratorieadfærd
- Måle udvalgte egenskaber for nogle byggematerialer
- Udføre en elementær statistisk vurdering af et sæt
måleresultater
- Organisere og gennemføre projektarbejde i en gruppe
- Præsentere de gennemførte laboratoriearbejder som korte
tekniske rapporter
Kursusindhold
Forelæsninger i statistik med følgende emner: Gennemsnit,
spredning, varians, fraktiler, kovarians, korrelation, regression,
histogram, punktplot, boxplot, frekvensfordeling og normalplot,
konfidensinterval og hypotesetest. Måleusikkerhed.
Forelæsninger og laboratorieøvelser i materialelære med følgende
emner: 1) Porøsitet, densitet og kapillarsugning, 2) grusprøvning,
3) gipskompositter. Måleresultater vurderes med elementær
statistik.
Litteraturhenvisninger
Der anvendes noter.
Bemærkninger
- deltagelse i sikkerhedsundervisning er obligatorisk og en
forudsætning for at få adgang til laboratoriet .
Sikkerhedsundervisning er en indledende del af de praktiske
laboratorieøvelser.
- at de praktiske øvelser foregår på forud fastlagte tidspunkter
- at fuld deltagelse, også i den praktiske del af øvelsen, er
nødvendig af hensyn til indlæring og rapportering.
Undervisere:
Wolfgang Kunther, DTU BYG (materialelære)
Per Skafte Hansen, DTU Diplom (statistik)
Sidst opdateret
21. november, 2017