11691 Fagprojekt - Bachelor i Byggeteknologi
2017/2018
Overordnede kursusmål
At give indsigt i et projekts gennemførelse og det samarbejde det
indebærer fagområder imellem, samt at indøve selvstændighed i
opsøgning, bearbejdning og vurdering af informationer.
Fagprojektet gennemføres som en opgave i bygningsprojektering
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Organisere og gennemføre projekter som gruppearbejde med
multidisciplinær deltagelse
- Fremskaffe og udvælge relevante informationer
- Anvende tidligere opnået viden til formulering, undersøgelse og
løsning af relevante problemstillinger/funktionskrav
- Fremlægge projekter sprogligt forståelig, struktureret og
dokumenteret såvel ved mundtlig fremlæggelse som i skriftlig
form
- Udvælge kriterier for og anvise forslag til opfyldelse af
specifikke krav til indeklima.
- Udforme klimaskærm og ventilations-/varmeinstallationer til
opnåelse af fastsatte indeklimakrav i simple bygninger.
- Fastsætte laster som grundlag for dimensionering af
bygningskonstruktioner.
- Skitsere og dimensionere enkle typer af
klimaskærmskonstruktioner.
- Skitsere og dimensionere simple søjle/bjælke- og
rammekonstruktioner.
- Beskrive og fortolke geotekniske forhold som basis for valg af
relevant funderingsmetode.
Kursusindhold
Ved kursusstart introduceres projektet og dets forløb.
I 13-ugersperioden gives en vis del supplerende undervisning til
det forudgående pensum og i samspil hermed udformes grundlaget for
og starten på det efterfølgende projektarbejde.
I 3-ugers perioden udarbejdes de endelige projekter til et niveau,
hvor alle væsentlige forhold for en egentlig udførelse/produktion
er klarlagt.
Bemærkninger
Kurset er forbeholdt studerende på bachelor i Byggeteknologi.
Sidst opdateret
30. maj, 2017