11463 Almindelige konstruktioner i jord
2017/2018
Overordnede kursusmål
At sætte deltagerne i stand til a) at kunne redegøre for og anvende
geotekniske beregningsmetoder til løsning af strømnings-,
stabilitets- og jordtryksproblemer, samt til dimensionering af
vægge og plane pæleværker b) at kende de vigtigste konstruktive
løsningsmetoder på almindeligt forekommende funderingsopgaver.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beregne jordtryk på en væg ved hjælp af zonebrudsteori
- Dimensionere en støttemur når ydre last og materialeparametre
er fastlagt
- Indregne virkning af strømning i jorden ved beregning af
jordtryk og vandtryk på konstruktioner
- Dimensionere en højt forankret spunsvæg ud fra Brinch Hansens
jordtryksteori ved at fastlægge nødvendig rammedybde,
modstandsmoment for væg, samt ankerkraft.
- Vurdere totalstabilitet af en konstruktion ved kombinerede
brudlinjer
- Beregne sikkerheden mod stabilitetsbrud for en fri skråning i
ler og/eller sand
- Beregne sikkerheden mod brud for et plant og statisk ubestemt
pæleværk
- Dimensionere et plant pæleværk, herunder anordne pælene på en
hensigtsmæssig måde ud fra såvel et økonomisk som et
udførelsesmæssigt synspunkt
- Dimensionere grundvandssænkningsanlæg under forudsætning om
artesisk eller fri strømning, herunder fastlægge antal og placering
af brønde.
- Skrive en kort teknisk rapport, som dokumenterer tekniske
beregninger
- Præsentere hovedresultater af en projekteringsopgave på en
poster
- Kunne give kvalificeret feedback på andres arbejde
Kursusindhold
Beregnings- og udførelsesmetoder relevante for byggegruber samt
permanente vinkelstøttemure, skråninger og plane pæleværker.
Litteraturhenvisninger
N.K.Ovesen et al, 2. udgave, 2012: Lærebog i Geoteknik, Polyteknisk
forlag.
Bemærkninger
Kurset udbydes på engelsk eller dansk.
Efter maj 2018 udbydes kurset i stedet for i 13 ugers perioden i
modul E5B.
Sidst opdateret
04. maj, 2017