11347 Numerisk modellering af bærende konstruktioner 3:
Plasticitet
2017/2018
2017 is the last time the course is placed
in E2B from 2018 the course is moved to F5B
Overordnede kursusmål
Mange gængse konstruktionsmaterialer som f.eks. stål, træ og beton
udviser en ikke-lineær opførsel ved høje belastninger.
Formålet med kurset er at give de studerende en grundlæggende
forståelse for numeriske løsninger af strukturelle problemer med
ikke-lineær materialeopførsel.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Foretage kontinuummekanisk modellering for plastiske materialer
med hærdning.
- Forstå forskellige plasticitetsmodeller.
- Foretage kontinuummekanisk modellering for viskoelastiske
materialer.
- Forstå kohesiv brudmekanisk modellering af materialer.
- Foretage detaljerede numeriske analyser af konstruktioner med
materialemæssige ikke-lineariteter med elementmetoden.
- Foretage en evaluering af numeriske resultater for ikke-lineære
beregninger for at sikre fornuftige løsninger.
- Redegøre for de forudsætninger der ligger til grund for de
anvendte numeriske materiale modeller.
- Redegøre for de forudsætninger der ligger til grund for de
anvendte finite elementer og FEM løsningsmetoder.
Kursusindhold
Illustration af typisk materialeopførsel inden for
bygningskonstruktionsområdet med henblik på en kontinuummekanisk
beskrivelse. Materialemodeller for plasticitet - flydeflader,
plastiske tøjningsinkrementer, hærdning. Materialemodeller for
tidsafhængige materialer. Implementering af modellerne i et
MatLab-baseret elementmetodeprogram for en simpel konstruktion med
gennemgang af relevante løsningsalgoritmer. Brudmekanisk
modellering af revner. Eksempler på mere komplekse
konstruktionsanalyser illustreret med kommercielle
elementmetodeprogrammer.
Sidst opdateret
21. november, 2017