Overordnede kursusmål
Kurset har som overordnet mål at sætte deltagerne i stand til at
arbejde med en 3D objektorienteret arbejdsmetode igennem byggeriets
processer. At kunne udarbejde digitale bygningsmodeller som bærere
af projektinformationer til dataudtrækning, udveksling og
kommunikation. At kunne anvende metoder, standarder og værktøjer,
der understøtter Building Information Modelling konceptet (BIM) og
parametrisk konstruktion. At kunne håndtere de basale
arbejdsmetoder som følge af de offentlige bygherrekrav
(IKT-bekendtgørelsen), der udspringer af Det Digitale Byggeri.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Anvende en 3D objektorienteret arbejdsmetode, Building
Information Modeling (BIM)
- Anvende principperne i BIM koncept i en konkret
projekteringssituation
- Anvende BIM-værktøjer til objektorienteret og parametrisk
modellering i et byggeprojekt
- Skabe digitale, parametriske bygningskomponenter og knytte
egenskaber til komponenterne
- Samarbejde struktureret med andre parter i et byggeprojekt med
fagmodeller og fællesmodeller på et grundlæggende niveau
- Udføre modelbaserede simulering af bygningsegenskaber og
-funktioner
- Udføre koordination mellem fagmodeller samt gennemføre
modelkonsistenskontrol
- Anvende principperne for udveksling af projektinformationer via
IKT-bekendtgørelsen, IKT aftaler og gennem IFC-formatet
(buildingSmart)
- Anvende informationsniveauer til specifikation af fagmodeller
som udtryk for en successiv konkretisering af et byggeprojekt
- Analysere en faglig problemstilling indenfor BIM i en
rapport
Kursusindhold
Opbygge digitale bygningsmodeller med anvendelse af en 3D
objektorienteret arbejdsmetode (BIM).
Afprøve modelbaseret integreret samarbejde. Udarbejde
IKT-specifikation for et projekt gennem et standardiseret
paradigme. Anvende standarder for dataudveksling.
Anvende byggeklassifikation og andre standarder (danske CCS) til
strukturering af informationer.
Anvende BIM-værktøjer til bygningsmodellering af fagmodeller på
forskellige informationsniveauer (LOD).
Samle fagmodeller til en fællesmodel for kollisionskontrol i et
model checker program.
Udføre simuleringer indenfor byggefaglige felter som prisberegning,
statik o.l.
Udføre økonomioverslag modelbaseret via prisdatabaser.
Udveksle data via det neutrale fællesformat IFC (buildingSmart).
Opbygge terrænmodeller. Linke filer og dele koordinater samt
specificere bygningers lokalisering og orientering.
Opbygge digitale, parametriske modelkomponenter med intelligente
relationer.
Udarbejde en rapport over en faglig problemstilling vedrørende BIM
behandlet i kurset.
Bemærkninger
Der tilbydes et kandidatkursus i videregående BIM(11034), som
behandler emnet BIM på et mere analytisk og konceptuelt niveau.
Sidst opdateret
06. juni, 2017