10104 Introduktion til kvantemekanik
2017/2018
Overordnede kursusmål
At bibringe den studerende de mest basale teoretiske begreber inden
for kvantemekanik og derved skabe et systematisk grundlag for en
videnbaseret udvikling af avancerede materialer af ingeniørmæssig
betydning.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Identificere fysiske systemer, der kræver kvantemekanisk
beskrivelse.
- Løse Schrödingers ligning for simple en- (to-) og
tre-dimensionale systemer og fortolke resultaterne.
- Citere egenværdierne for de vigtigste kvantemekaniske
operatorer.
- Gengive og forklare kvantemekanikkens grundlæggende
postulater.
- Gengive de vigtigste kommutatorrelationer.
- Formulere sammenhængen mellem symmetri og bevarelseslove.
- Beregne egenværdier og egenfunktioner for perturberede
systemer.
- Analysere simple molekylære systemer ved hjælp af
kvantemekanikkens variationsprincip.
Kursusindhold
Bølgebeskrivelse af partikler, Schrödingerligningen.
Kvantemekaniske middelværdier, operatorformalisme, egenværdier og
stationære tilstande. Kommutatorrelationer, unitære
transformationer og matrixrepræsentation. Symmetri og
bevarelsessætninger. Frie partikler, potentialbrønd og den
harmoniske oscillator. Angulære momenter, centralfeltproblemet og
brintatomet. Perturbationsregning og variationsmetoden. Identiske
spin ½-partikler.
Litteraturhenvisninger
Annonceres senere
Sidst opdateret
03. juli, 2018