10052 Grundlæggende fysik og kemi
2017/2018
Kurset er naturvidenskabeligt grundfag for
studerende på Strategisk Analyse og Systemdesign.
Overordnede kursusmål
Målet med kurset er at præsentere grundlæggende fysiske og kemiske
begreber og metoder, samt introducere usikkerhedsvurdering og
dimensionsanalyse.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare opbygningen af det periodiske system og typer af
kemiske bindinger.
- Foretage beregninger med de grundlæggende begreber atommasse,
formelmasse, molekylmasse og molmasse.
- Afstemme reaktionsligninger og udføre simple støkiometriske
beregninger.
- Foretage beregninger på redoxreaktioner, simple
syre-basereaktioner, kemisk ligevægt og bestemme
ligevægtskonstanter.
- Foretage beregninger og modellering af kemiske reaktioner.
- Estimere størrelsesordener og vurdere rimelighed af givne
resultater.
- Identificere kræfter og skitsere kraftdiagrammer for mekaniske
systemer.
- Konstruere modeller og løse tekniske problemstillinger ved brug
af Newtons love og kinematik.
- Beregne en krafts arbejde og anvende arbejdssætningen og
energibevarelse.
- Beregne termisk udvidelse og foretage kaliometriske
beregninger.
- Foretage usikkerhedsvurderinger, herunder anvendelse af
fejlophobningsloven.
- Foretage eksperimenter og udføre statistisk analyse og
kurvetilpasning af data.
Kursusindhold
Det periodiske system. Kemiske bindinger. Kemiske reaktioner. Syre
og baser. Støkiometri. Kemiske ligevægte. Kinematik. Kræfter.
Newtons love. Arbejde og energi. Estimering. Usikkerhedsvurdering.
Fejlophobningsloven.
Litteraturhenvisninger
Essential University Physics af Wolfson, 3. udgave og Salters
Advanced Chemistry - Chemical Ides, 3.udgave.
Bemærkninger
Kurset er kun for studerende på Strategisk Analyse og Systemdesign.
Sidst opdateret
06. juli, 2017