01018 Diskret matematik 2: algebra
2017/2018
Overordnede kursusmål
Formålet med kurset er at introducere en række af algebraiske
konstruktioner (specifikt: grupper, ringe og legemer).
Konstruktionerne vil blive eksemplificeret i forskellige områder,
bl.a. geometri og diskret matematik.
Udover det styrker kurset evnen til at formulere og gennemføre et
matematisk bevis og i at håndtere matematiske begreber.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- give definitionen på en gruppe
- anvende gruppeteori for at løse talproblemer
- beskrive symmetrier af visse geometriske objekter (fx
platoniske legemer)
- give definitionen på en ring
- forklare idealbegrebet og bruge det til at konstruere
kvotientringe
- forstå kontruktionen af legemer ud fra ringe (især endelige
legemer)
- angive hvordan endelige legemer bliver anvendt
- gennemføre et matematisk bevis
Kursusindhold
Algebra danner grundlaget for mange anvendelser, specielt i
kodningsteori og kryptografi.
Kursets overordnede mål er at introducere en række af algebraiske
konstruktioner (grupper, ringe og legemer). Konstruktionerne vil
blive eksemplificeret i forskellige områder, bl.a. geometri og
diskret matematik. Der gives et indtryk af hvordan teorien bliver
anvendt og kurset fungerer således også som forberedelse på
videregående kurser indenfor diskret matematik.
Litteraturhenvisninger
Kursusmateriale vil være tilgængeligt på campusnet.
Sidst opdateret
04. maj, 2017