Overordnede kursusmål
- At give den studerende kompetencer til at anvende og validere
load-flowberegninger til vurdering af et elforsyningsnets tilstand.
Desuden ud fra beregninger af et forsyningsnets tilstand at kunne
vurdere forsyningssikkerheden i forhold til hvorvidt og hvornår,
der skal foretages ændringer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for sammenhængen mellem sinusformet spænding, strøm,
aktiv og reaktiv effekt, idet der inddrages kompleks impedans.
(Viden og forståelse)
- Redegøre for trefaset strøm, aktiv og reaktiv effekt i
trefasede symmetriske systemer, der påtrykkes trefaset symmetrisk
spænding. (Viden og forståelse)
- Redegøre for det enfasede ækvivalent af en trefaset
transformer, herunder de i ækvivalentet indgående størrelser og
magnetiske kredsløb. (Viden og forståelse)
- Forklare loadflow-beregninger på det nominelle PI-led, der kan
repræsentere en ledning. (Viden og forståelse)
- Redegøre for aktivt og reaktivt effektflow. (Viden og
forståelse)
- Redegøre for nødvendigheden af spændingsregulering og reaktiv
effektkompensering (fasekompensering). (Viden og forståelse)
- Redegøre for overbelastningsbeskyttelse (OB),
kortslutningsbeskyttelse (KB) og beskyttelse mod indirekte berøring
(BIB) i lavspændingsinstallationer. (Viden og forståelse)
- Have viden om det videnskabsteoretiske grundlag relateret til
de anvendte teorier og metoder. (Viden og forståelse)
- -
- -
- -
- -
Kursusindhold
Læringsmål (fortsat):
Færdigheder:
- Skal kunne anvende komplekse tal og kompleks impedans ved
beregninger sinusformet spænding, strøm, aktiv og reaktiv.
- Skal kunne foretage beregninger af trefaset strøm, aktiv og
reaktiv effekt i trefasede symmetriske systemer, der påtrykkes
trefaset symmetrisk spænding.
- Skal kunne bestemme de størrelser der indgår i det enfasede
ækvivalent for en trefaset transformer.
- Skal kunne anvende det enfasede ækvivalent af en trefaset
transformer til beregning af afgiven strøm og effekt samt
spændingsfald og tab for en trefaset transformer, der er belastet
med en trefaset symmetrisk belastning, samt bestemme de i
ækvivalentet indgående størrelser.
- Skal kunne foretage loadflowberegninger på det nominelle PI-led
til bestemmelse af spændinger, effekter og tab i et
overføringselement.
- Skal kunne foretage de nødvendige beregninger med hensyn til
vurdering af og dimensionering af reaktive effektkomponenter til
fasekompensering.
- Skal kunne dimensionere overbelastningsbeskyttelse (OB),
kortslutningsbeskyttelse (KB) og beskyttelse mod indirekte berøring
(BIB) i lavspændingsinstallationer.
Kompetencer:
- Skal kunne anvende og validere load-flowberegninger til vurdering
af et elforsyningsnets tilstand.
- Skal ud fra relevante beregninger af et forsyningsnets tilstand,
i et tværfagligt samarbejde, kunne vurdere forsyningssikkerheden i
forhold til hvorvidt og hvornår, der skal foretages ændringer.
- Skal kunne udvikle egen praksis med hensyn til fremtidige
arbejdsopgaver.
Indhold:
- Fundamentale grundbegreber om elektricitet, magnetisme og
kredsløb.
- En- og trefasede AC-kredsløb.
- Aktiv, reaktiv og tilsyneladende effekt.
- En- og trefasetransformeren.
- Generering, transmission og distribution af elektrisk energi.
- Systemopbygning.
- Stationslayout og elektrisk materiel.
Litteraturhenvisninger
Udleveres på kurset.
Sidst opdateret
06. juli, 2016